Hjemmelavet likører


Simpelt og lækkert med sin egen hjemmelavede bærlikør
– du skal bare huske at gå i gang 2-3 dage før du skal bruge den.
Denne opskrift giver ca. 2½ dl, hvilket er nok til fx 12 brambles, hvis du laver brombærlikør eller 12 french martinis, hvis du laver hindbærlikør.

Ingredienser til ca. 2½ dl:
1 glas med tætsluttende låg
evt. en lille flaske med låg
125 g friske bær
1 stykke skal fra 1 øko citron
1 cl cognac (eller mørk rom)
1 dl vodka
1 dl vand
1 dl sukker

Skyl bærene og lad dem dryppe godt af.
Skold glasset med kogende vand.
Put bærene i glasset og mos dem grundigt.
Tilsæt citronskallen sammen med cognac og vodka.
Låget sættes godt på, og glasset stilles et mørkt og køligt sted i 2-3 dage.

Lav sukkersiruppen i god tid, så den nå at køle ned
– lav evt. mere hvis du fx skal lave en bramble.
Hæld vand og sukker i en lille kasserolle og bring det i kog.
Lad det simre et par minutter, før det tages af blusset.
Køles helt ned.

Si bær og væske gennem en finmasket si, over i en skål.
Mos det godt, så så meget af væsken kommer med som muligt – skrab også det der sidder på bunden af sien med.
Rør bærsaften godt sammen med 1 dl sukkersirup.
Smag til og tilsæt evt. lidt mere sukkersirup, hvis den ikke er sød nok (afhænger meget af hvor søde bærene var fra starten).
Hældes på en skoldet flaske (eller tilbage i glasset) og opbevares på køl.

Bramble


Yeah; så er det blevet fredag, og det skal selvfølgelig fejres.
I dag er fredagsdrinken denne dejlige, og på én gang både friske og søde bramble.
Pigerne får et glas skøn jordbærsaft fra Søbogaard.

Ingredienser til 1 drink:
5 cl gin
2 cl sukkersirup
2 cl citronsaft
1 håndfuld isterninger
2 håndfulde knust is
2 cl brombærlikør/Creme de Mure
1 brombær til pynt
1 kort sugerør

Hæld gin, sukkersirup og friskpresset citronsaft i en shaker sammen med isterningerne.
Shake kraftigt indtil shakeren bliver iskold udenpå.
Si/strain væsken over i et lowball glas fyldt med knust is.
Hæld brombærlikøren over og rør forsigtigt rundt med en (bar)ske.
Pynt med et brombær og servér drinken med et kort sugerør.

August måneds grønt og frugt


August måned byder både på sommerbær, som ribs og solbær og også rodfrugter og frugter, som man forbinder med efteråret som rødbeder, jordskokker, pærer og blommer. Rabarber som forbindes med foråret er stadig til at skaffe, og selvom det først er jul om 3 måneder, er jeg allerede nu så småt begyndt at forberede mig (og glæde mig, men sig det ikke til nogen). Jeg har frosset solbær ned, som jeg vil bruge til en gløggekstrakt og kirsebær til kirsebærsaucen. Alt i alt er august måned  en meget alsidig måned, hvad angår frugt og grønt, så det er bare om at tage for sig af naturens egne vitaminer.

I begyndelsen af sin sæson:
Brombær (aug-okt)
Tyttebær (aug-okt)
Blommer (aug-okt)
Pærer (aug-jan)
Æbler (aug-mar)
Rødbeder (aug-mar)
Jordskokker (aug-apr)

I slutningen af sin sæson:
Ribs (jul-aug)
Solbær (jul-aug)
Solmodne tomater (jul-aug)
Kantareller (jul-aug)
Stikkelsbær (jun-aug)
Ærter i bælg (jun-aug)
Nye kartofler (maj-aug)

Også i sæson:
Kirsebær (jul-sep)
Blåbær (jul-sep)
Hindbær (jul-sep)
Majs (jul-okt)
Spidskål (jun-okt)
Vandmelon (apr-sep)
Rabarber (apr-okt)

Relevante opskrifter:
Majschowder
Salat med friske majskerner
Kartoffelsalat a la Mariam
Barbequemarinade
Kærnemælkskoldskål 
Hindbærfromage

Kølige drikke:
Lemonade, lyserød
Rabarbersaft
Slushice
Iskaffe
Iste, grøn
Sangria, klassisk  og hvid

Lyt til “Cool sange til hot solskinsvejr” på Spotify