Frugtsalat med råcreme


Herhjemme skiftes vi til at vælge fredagsfilm og fredagsbod, og mit valg er næsten altid frugtsalat (eller abemad som mange kalder det), så putter jeg bare de forskellige frugter, råcremen og chokoladen i hver sin skål, så man selv kan tage, hvad man har lyst til.

Ingredienser til 4 pers.
8 forskellige slags frugt
eller færre og så mere af de slags, du vælger.
Vælg fx blandt nedenstående:
1 banan
1 æble
1 pære
1 blomme
1 mango
100 g hindbær
100 g blåbær
100 g jordbær, allerhelst økologiske
100 g vindruer, økologiske og kernefri
100 g ananas
100 g melon
Råcreme
2 dl piskefløde
2 æggeblommer, pasteuriserede
½ dl lys rørsukker
½ vaniljestang (eller 1/4 tsk ren vaniljepulver)
Drys
20 g mørk chokolade

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn/pulver sammen til det er lyst og luftigt.
Pisk fløden til en let skum og vend den sammen med æggeblandingen.
Stil på køl indtil serveringen.
Hak chokoladen groft.
Klargør frugterne og skær de største ud i mindre stykker.
Serveres med råcremen og chokoladen.

MGP 2019


På lørdag d. 2. marts er det endelig blevet tid til årets MGP, så vi er selvfølgelig gået i gang med at planlægge dagen.

Vi skal se “Drømmen om MGP“, imens vi spiser frokost.
Bagefter skal vi klippe årets MGP pynt ud
og gøre klar i stuen med madrasser, balloner og pynt.
18:00 Aftensmad: Pølsehorn og pastasalat
18:30 MGP drinks og quiz
19:00 MGP Optakt 2019
20-22 MGP 2019

Lasagne


Min yndlingslasagne og jeg har prøvet mange igennem årene..

Ingredienser til 6 personer:
2 løg
2 fed presset hvidløg
2 blegselleri
2 gulerødder
100 g champignoner
50 g bacontern
olivenolie
400 g hakket oksekød
1 ds hakkede tomater
70 g tomatpuré
2 dl grøntags- eller oksebouillon
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
Salt og friskkværnet peber
12 lasagneplader
100 g revet ost
Bechamelsauce:
25 g smør
3 spsk hvedemel
½ liter let- eller sødmælk
salt og friskkværnet peber
lidt revet muskatnød
Tilbehør:
salat evt. den nederst på siden
brød

Klargør grøntsagerne og skær løg, blegselleri og gulerødder ud i små tern. Mine børn kan ikke lide champignoners konsistens, men de lægger slet ikke mærke til dem, hvis jeg hakker dem groft – hvis man er så heldig at lave mad til nogle med mindre sarte ganer, anbefaler jeg at skære dem ud i skiver i stedet for.
Steg bacontern i en gryde til de bliver sprøde. Tag ternene op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir (evt. køkkenrulle).
Hæld lidt olie i gryden og svits løgene heri.
Tilsæt oksekød og steg det til det skifter farve.
Rør grøntsager, hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, hvidløg og krydderier i og lad det hele simre ca. 20 min.
Rør jævnligt. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn. Smør et lasagnefad med olie.
Når der er ca. 10 minutter tilbage til kødsaucen er færdig, smeltes smørret og melet piskes godt ud heri. Tilsæt mælken lidt af gangen, og pisk godt imellem hver gang. Lad saucen småsimre ca. 5 min. under omrøring og smag den så til med salt, peber og muskatnød.

Nu skal lasagnen samles; først: 4 lasagneplader, så 1/3 af kødet, 1/3 bechamelsauce. Dette gentages 2 gange til.
Til sidst drysses baconternene og osten over og lasagnen bages midt i ovnen ca. 30 minutter til den er flot gylden.

Brians salat

Denne salat fik vi hjemme hos én af vores venner for snart mange år siden. Han lavede den af hvad der lige befandt sig i hans køkken på det tidspunkt, men vi blev så imponeret at vi har lavet den mange gange siden, og især til lasagne er den blevet en klassiker.

Ingredienser til 6 personer:
½ dl ristede solsikkekerner
2 gulerødder
3 peberfrugter, 2 røde og 1 gul
150 g feta
1 håndfuld persille
Fraichedressing:
1½ dl fraiche
1 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber

Rør ingredienserne til dressingen sammen og lad den gerne trække en halv time på køl.
Rist solsikkekernerne på en tør pande til de får lidt farve og stil dem til side.
Skræl gulerødderne. Vask gulerødder og peberfrugt og skær begge dele ud i små tern.
Hak persillen og bland alle ingredienserne til salaten sammen.

Hjemmelavet slushice


Læskende med en hjemmelavet slushice i det her dejlige vejr og mindst lige så lækkert som dem man køber, og samtidig meget mindre usundt. OBS! På fotoet er der halv mængde i.

Ingredienser til 2 drinks:
1 dl kold vand
2 dl koncentreret saft
20 isterninger

Det hele blendes til sne.

Jordbærsmoothie


Lækkert hvis man lige trænger til en lille eftermiddagsdrik eller som tilbehør til en brunch.

Ingredienser til 4 mellemstore glas:
100 g frosne jordbær
1 skvæt citronsaft
1 tsk rørsukker
2 spsk flormelis
2 dl mælk
2 dl yoghurt, naturel

Det hele blendes til ensartet smoothie.

Tacoskaller


MEGET nem og hurtig aftensmad som udover rugbrødsmadder er Veras livret. Hun foretrækker dem med koldt fyld.

Ingredienser til 4 personer:
1 pakke tacoskaller
100 g majs
1 håndfuld salat
150 g tomater
½ agurk
2 avocadoer (nogle gange lavet til guacamole)
1 glas oliven
150 g feta
300 g skinketern
evt. lidt hakket rødløg
chiliolie

Dressing:
2 dl fraiche
1 lille fed presset hvidløg
salt og peber

Start med tænde ovnen på 200 grader alm. ovn.
Lav dressingen så den lige kan trække lidt smag, imens du forbereder de andre ingredienser.
Hæld majsene i en lille kasserolle sammen med lidt vand og salt og damp dem et par minutter under låg.
Lun tacoskallerne i ovnen.
Skyl salat, tomater og agurk.
Snit salaten fint og skær tomat, agurk og avocado ud i tern.
Anret alt fyldet i små skåle.

Pebernødder fra Karoline Køkken


Når jeg skal bage småkager med pigerne, er disse pebernødder en sikker vinder, hurtige, smager dejligt med et strejf af appelsinskal, og så er de hyggelige at lave.

Ingredienser til ca. 160:
125 g blødt smør
125 g sukker
1 æg
1 tsk revet skal fra økologisk appelsin
275 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt kardemomme
¼ tsk stødt hvid peber

Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
Rør smør og sukker godt sammen.
Rør æg og appelsinskal i.
Bland de øvrige ingredienser og vend dem i smørblandingen.
Saml dejen til den er glat og smidig.
Del dejen i 8 stykker og tril dem til pølser (ca. 22 cm).
Skær hver pølse i ca. 22 stykker og tril dem til små pebernødder.
Læg pebernødderne på en plade med bagepapir og bag dem øverst i ovnen i 9-10 minutter.

Kanapeer & kandedrinks


Vi er altid lidt udfordret, når vi skal holde et arrangement med mere end 2 gæster, da vi bor 4 mennesker i en meget lille lejlighed. Anders’ har fødselsdag i marts, jeg i starten af sommeren, så vi slår altid vores fødselsdage sammen og holder et udendørs arrangement lige før alle går på sommerferie. Signe har fødselsdag i slutningen af sommeren og Vera i slutningen af oktober, hvor vejret sjældent er til at vi kan være udenfor. Derfor har vi prøvet lidt forskellige konstellationer:
*Vi har slået pigernes fødselsdag sammen og holdt den efter alle er kommet hjem fra sommerferie
*Vi har holdt Veras fødselsdag 2 måneder før
*Vi har haft åbent hus
*Vi har delt dagen op på 2 forskellige dage og ladet det være op til folk hvilken dag, der passede dem bedst
*Næste år har vi tænkt på at holde pigernes fødselsdag samme dag men opdele dagen, så vores gæster fx kommer kl. 12 til Signes fødselsdag, hvor det er alle Signes yndlingsretter, der bliver serveret, hendes yndlingsmusik der bliver spillet osv. Når klokken så fx bliver 17, ringer en klokke og så fejrer vi Veras fødselsdag; musikken skifter, alle Signes ting bliver taget af bordet, pynt og service som Vera kan lide kommer frem og hendes yndlingsretter bliver serveret. Skillelinjen skulle være meget markant, så den skal jeg lige arbejde videre på…

*I år lavet vi et tema, hvor man ikke nødvendigvis behøvede at sidde ved et bord og spise: “Kanapeer & kandedrinks”

Kanapeerne:
Minipølsehorn
Vandmelon, feta (i kvadrater) og mynte
Toastbrød, ristet og udstukket i små cirkler (4 á hvert brød) med 1 skive agurk, tunmousse, ¼ båd af en cherrytomat og en dildkvist
Deviled æg
Sliders med pulled pork, røget paprikamayo og spirer
Cherrytomat, minimozzarellakugle (begge halveret) og basilkumblad
Fingersandwiches med skinke og ost
Kødboller på farverig tandstik
Blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og dild
Ostetern og vindrue
Minitoasts med oliventapenade og prosciutto

Kandedrinksene:
Velkomstdrink med rabarber
Velkomstdrink med hyldeblomst (alkoholfri)
Champagnebrus (med og uden alkohol)
Gammel have (med og uden alkohol)
Københavner stang (med og uden alkohol)
Isbjørn (med og uden alkohol)

Vi sprang flute med brie og gul peberfrugt, rugbrød med leverpostej og cornichon, små pølser og oliven og tequila sunrise/filur over og gik videre til isboden.

Isbod:
Bægere
Forskellige slags is
Flødeskum på dåse
Syltetøj
Chokoladesauce
Hjemmelavet karamelsauce
Krymmel
Små flødeboller

Lyt til nogle gode børnesange på Spotify

Snackbøtter


Jeg laver tit nogle snackbøtter klar til hvis jeg om aftenen bliver lækkersulten og ikke har lyst til at være alt for usund. Det er nemt at gå til og en god måde at undgå at overspise, da den er lavet på forhånd.
Jeg laver også tit nogle ekstra, så pigerne kan få én med i madpakken.
Min mor har altid sagt, at hvis man spiser 2 mandler hver dag, holder man mavekræft væk; om det holder, ved jeg ikke, men jeg har i hvert fald flettet 2 mandler ind i min aftensnack. Jeg går meget metodisk til værks og her kommer, hvad jeg putter i mine små bøtter…

Ingredienser til 1 person:
1 dadel
2 mandler
3 hasselnødder
4 stykker chokolade (1 stor tern delt i 4)
5 jumborosiner (eller ca. det dobbelte, hvis det er almindelige)

MGP sangene


I aften er der MGP og denne liste består af nogle af de mest iørefaldende sange, især fra 2012 (hvor vi så det første gang) og frem. Jeg bruger Spotify playlisten til aftenens quiz, og præmien er selvfølgelig årets MGP cd (overrakt efter showet). Hvis det skal være lidt sværere, kan man jo altid afspille sangene i tilfældig rækkefølge ved at trykke på shuffle-knappen.

01. Emma – Du Er Den Som Jeg Vil Ha’ (2002)
02. Razz – Kickflipper (2002)
03. Anne – Arabiens Drøm (2003)
04. Astrid – Et Kvarter (2012)
05. Energy – Jeg Bli’r Ved (2012)
06. Artbreakers – Skolefest (2013)
07. Joli – Mens Du Er Ung (2013)
08. Hugo & Elliot – Håndværkerrøv (Feat. Stereo Moves) (2013)
09. MGP Allstars 2014 – Din Melodi
10. Lærke – Så Ta’ Den Dog ! (2014)
11. Marius – Dig Og Mig (2014)
12. Benedikte K. & The Sisters – Det’ For Sent Nu (2014)
13. Marcus – Julie (2014)
14. Emma Pi – Du Ser Den Anden Vej (2014)
15. Simone & Anemone – Drømmeland (2014)
16. Black Moon – Fun In The Summer (2014)
17. MGP Allstars 2015 – Ramt Af MGP
18. UZZ – Op Til Månen (2015)
19. The Tumbles – Sommer I Danmark (2015)
20. Flora Ofelia – Du Du Du (2015)
21. Tyrhan – Tro På Dig Selv (2015)
22. Dicte – Du Må Ikke Gå Fra Mig (2015)
23. Emma Rosa – Du Er En Vinder (2015)
24. MGP Allstars 2016 – Vores MGP
25. Bølle – Ballade (2016)
26. Edda – Helt okay (2016)
27. Ida – Min egen sang (2016)
28. JEEN – Savner dig (2016)
29. Ida og Lærke – Bar’ for vildt (2016)
30. Jeppanna – Jeg Kan Gøre, Hvad Jeg Vil (2017)
31. Caroline Selma – Mega Irriterende (2017)
32. Maja & Annika – Ikke Mere (2017)
33. Bastian – Frikvarter (2017)
34. Edward – Dans med mig (2017)
35. The One & Only Boyband – Dine rettigheder (2018)
36. Melissa & Victoria – Jeg elsker dig (2018)
37. The Angels – Nu & her (2018)
38. Thea og Rita – Hvis børn ku’ bestemme (2018)

Lyt til sangene på Spotify