Bananmuffins


Hvis mine bananer er blevet så modne, at jeg ikke længere har lyst til at spise dem, bliver jeg simpelt hen nødt til at lave disse muffins, som heldigvis kaloriemæssigt ikke er de værste og så smager de bare helt fantastisk.

Ingredienser til 12 muffins:
2 meget modne bananer
2 store æg
1/2 dl mælk
3/4 dl smagsneutral olie (fx solsikke)
50 g grofthakkede valnødder
100 g grofthakket mørk chokolade
300 g mel
75 g brun farin
2 tsk bagepulver
1/4 tsk fin salt

Tænd ovnen på 200 grader.
Mos bananerne med en gaffel.
Pisk æggene luftige og rør dem sammen med bananmos, mælk og olie.
Hak valnødder og chokolade groft og rør det i blandingen.
Bland mel, farin, bagepulver og salt sammen i en skål og sigt det i æggeblandingen.
Vend det sammen med en dejskraber på en luftig måde.
Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem midt i ovnen i ca. 20 min. til de har fået lidt farve og føles faste.

Lyt til disse sange til en regnvåd eftermiddag på Spotify