Påske


Det er sjovt hvordan påsken langsomt er sneget sig ind på vores familie; Det startede nok med at Catherine inviterede til påskeæggejagt, hvor hun havde gemt farverige påskeæg i forskellige størrelser rundt omkring i deres gård, hvorefter Vera, Signe og Lili blev udstyret med en lille kurv og en opfordring til at finde alle påskeæggene. 
Inden børnene skal ud og samle påskeæg, starter vi med en vegansk sammenskuds påskefrokost (Catherine er veganer); denne gang medbringer vi hønseFRIsalat og en broccolitærte med cashewcreme.
I år holder vi så også en sammenskuds påskefrokost selv for vores madklub, hvor vi står for en påske-tini til velkomstdrink, hjemmelavede brød, rug- og hvede og djævleæg.

Ingredienser til 20 halve Djævleæg:
10 æg
4 spsk mayonnaise
1 tsk karry
1 tsk sennep
1 spsk finthakket purløg
salt og peber
karse til pynt

Kog æggene i 8 minutter.
Lad dem køle imens gør resten klar.
Rør mayonnaise sammen med karry, sennep, purløg og salt og peber.
Pil æggene, halver dem og fjern forsigtigt æggeblommerne med en teske.
Rør æggeblommerne sammen med mayonnaiseblandingen og sørg for at få most æggeblommerne samtidig.
Fyldet kommes tilbage i de halve æg og der drysses med lidt klippet karse.

Lyt til disse dejlige countrysange på Spotify
imens du forbereder dig til påsken og forhåbentligt kommer i forårshumør.

Varmrøget laksemousse

 
Én af mine venner har for mange år siden boet i Californien. Denne opskrift er baseret på en opskrift fra hendes stamcafé dér, givet videre af en fælles ven, så hvor meget, der er “lost in translation”, tør jeg ikke spå om, men den er i hvert fald superlækker og nem lige at bikse sammen, så når Netto har tilbud på Philadelphia til en 10’er (hvilket de ofte har), betragter jeg det gerne som et tegn på, at det er tid til at lave varmrøget laksemousse.

Ingredienser:
125 g varmrøget laks med peber
100 g flødeost (jeg bruger Philadelphia light)
en sjat mælk
et lille fed hvidløg
et lille bundt purløg
et drys flagesalt
evt. et par forårsløg

Fjern skindet fra laksen og mos den sammen med alle de andre ingredienser, undtagen forårsløgene.
Skær forårsløgene i ringe og rør dem i laksemoussen.

Kanapeer & kandedrinks


Vi er altid lidt udfordret, når vi skal holde et arrangement med mere end 2 gæster, da vi bor 4 mennesker i en meget lille lejlighed. Anders’ har fødselsdag i marts, jeg i starten af sommeren, så vi slår altid vores fødselsdage sammen og holder et udendørs arrangement lige før alle går på sommerferie. Signe har fødselsdag i slutningen af sommeren og Vera i slutningen af oktober, hvor vejret sjældent er til at vi kan være udenfor. Derfor har vi prøvet lidt forskellige konstellationer:
*Vi har slået pigernes fødselsdag sammen og holdt den efter alle er kommet hjem fra sommerferie
*Vi har holdt Veras fødselsdag 2 måneder før
*Vi har haft åbent hus
*Vi har delt dagen op på 2 forskellige dage og ladet det være op til folk hvilken dag, der passede dem bedst
*Næste år har vi tænkt på at holde pigernes fødselsdag samme dag men opdele dagen, så vores gæster fx kommer kl. 12 til Signes fødselsdag, hvor det er alle Signes yndlingsretter, der bliver serveret, hendes yndlingsmusik der bliver spillet osv. Når klokken så fx bliver 17, ringer en klokke og så fejrer vi Veras fødselsdag; musikken skifter, alle Signes ting bliver taget af bordet, pynt og service som Vera kan lide kommer frem og hendes yndlingsretter bliver serveret. Skillelinjen skulle være meget markant, så den skal jeg lige arbejde videre på…

*I år lavet vi et tema, hvor man ikke nødvendigvis behøvede at sidde ved et bord og spise: “Kanapeer & kandedrinks”

Kanapeerne:
Minipølsehorn
Vandmelon, feta (i kvadrater) og mynte
Toastbrød, ristet og udstukket i små cirkler (4 á hvert brød) med 1 skive agurk, tunmousse, ¼ båd af en cherrytomat og en dildkvist
Deviled æg
Sliders med pulled pork, røget paprikamayo og spirer
Cherrytomat, minimozzarellakugle (begge halveret) og basilkumblad
Fingersandwiches med skinke og ost
Kødboller på farverig tandstik
Blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og dild
Ostetern og vindrue
Minitoasts med oliventapenade og prosciutto

Kandedrinksene:
Velkomstdrink med rabarber
Velkomstdrink med hyldeblomst (alkoholfri)
Champagnebrus (med og uden alkohol)
Gammel have (med og uden alkohol)
Københavner stang (med og uden alkohol)
Isbjørn (med og uden alkohol)

Vi sprang flute med brie og gul peberfrugt, rugbrød med leverpostej og cornichon, små pølser og oliven og tequila sunrise/filur over og gik videre til isboden.

Isbod:
Bægere
Forskellige slags is
Flødeskum på dåse
Syltetøj
Chokoladesauce
Hjemmelavet karamelsauce
Krymmel
Små flødeboller

Lyt til nogle gode børnesange på Spotify

Hurtig tunsalat


Jeg sørger altid for mindst en rugbrødsmad med fiskepålæg i pigernes madpakker, så jeg veksler gerne mellem denne, torskerognssalat, varmrøget laksemousse, fiskefrikadellemad eller en sjælden gang makrel i tomat.

Ingredienser:
1 dåse tun
1 lille rødløg eller 2 forårsløg
1 håndfuld persille eller lidt klippet purløg
2-3 syltede agurker
2-3 spsk kapers
3 spsk mayonnaise
1 lille tsk dijonsennep
salt og friskkværnet peber
evt. wasabipaste

Dræn vandet fra tunen og fordel den i mindre stykker med en gaffel.
Hak løg, syltede agurker og persille/purløg fint.
Bland alle ingredienserne og smag til med salt og peber og evt. wasabipaste.
Servér gerne på ristet rugbrød.

Avocadomad


Avocadomad er én af mine absolut yndlingsspise til frokost.

Ingredienser til 1 mad:
1 stykke rugbrød
½ avocado
½ spsk græskarkerner
et par dryp olivenolie
et nip havsalt
et drys chiliflager
lidt revet citronskal
purløg efter smag

Rist græskarkernerne på en tør pande til de begynder at poppe.
Rist rugbrødet, og skær avocadoen i skiver og anret dem på rugbrødet.
Dryp lidt olivenolie over server med salt, chili, citronskal og purløg.