Dal Makhani


Denne ret smager fantastisk, også med naan”boller” til 😀
Vær opmærksom på, at linserne skal lægges i blød natten over.

Ingredienser til 4 personer:
300 g sorte linser
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt kanel
2 hele nelliker
3 grønne kardemommekapsler
2 spsk kokosolie eller ghee (klaret smør)
3 fed presset hvidløg
1 løg
2 grønne chilier
1 spsk friskrevet ingefær
1 dåse flåede tomater
1 tsk amchoor (tørret mangopulver)
1 tsk garam masala
1 tsk gurkemeje
1 knivspids cayenne
1 dl fløde
1 tsk salt og friskkværnet peber
frisk koriander
indisk brød fx naan eller chapaties
evt. raita eller indisk slaw

Læg linserne i blød natten over i rigeligt vand.
Skyl de sorte linser grundigt i rindende vand og kog dem mindst 45 min. i ca. 1 l vand tilsat 1 tsk salt.
Lav raita eller indisk slaw og stil på køl indtil serveringen.
Rist spidskommen, kanel, nelliker og kardemommekapsler på en tør pande til krydderierne begynder at dufte.
Stød dem i en morter og stil dem til side.
Pil løg og hvidløg.
Hak løget mellemfint.
Fjern kernerne fra chilierne og hak dem meget fint.
Skræl ingefæren og riv den fint.
Smelt kokosolien og rist løgene heri til de bliver gyldne.
Tilsæt de stødte krydderier, chili, ingefær og hvidløg og rist det med nogle minutter før tomaterne tilsættes.
Kog blandingen lidt ind.
Tilsæt amchoor, garam masala, gurkemeje, cayenne og fløde.
Afdryp linserne i en si og rør dem sammen med tomat/krydderiblandingen.
Smag til med salt og peber.
Serveres med frisk koriander, indisk brød og raita eller indisk slaw.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *