Næsten Catherines moussaka


Catherine introducerede os til denne ret for snart 20 år siden. Jeg har selv prøvet at lave den flere gange, men uden at den smagte i nærheden af lige så godt, men jeg tror, det er ved at have lykkes mig. Kanel og Colman’s er vigtige nøglespillere.

Ingredienser til 4 personer:
2 auberginer
2 løg
500 g hakket oksekød
4 fed hvidløg
1/2 tsk stødt allehånde
1/2 tsk stødt kanel
1 spsk Colman’s sennep
1 håndfuld valnødder
1 dl koncentreret tomatpuré
½ dl bouillon
Salt og friskkværnet peber
300 g kartofler
4 spsk olivenolie
Rasp
Ostesauce:
1 dl yoghurt naturel
4 dl mælk
4 spsk mel
2 æg
Muskatnød
Salt og peber
100 g revet ost
Server med en simpel grøn salat

Skær auberginerne ud i tern på ca. 1 X 1 cm eller for de tålmodige, i skiver.
Salt dem og lad dem trække i 20 minutter.
Hak løgene og varm 1 spsk olie og rist løgene heri.
Tilsæt kødet og brun det godt.
Tilsæt allehånde, kanel, sennep og valnødder og rist ingredienserne lidt af, inden du tilsætter tomatpuré og bouillon.
Lad det simre 10 minutter. Rør i det engang imellem.
Smag til med salt og peber.
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver
Tænd ovnen på 220 grader.
Skyl aubergineternene/skiverne og dup dem tørre med et rent viskestykke.
Varm resten af olien (3 spsk) op på en pande og steg aubergineternene/skiverne heri til de er gyldenbrune. Rør jævnligt, skiverne skal vendes, når de er gyldenbrune.
Læg dem på fedtsugende papir.
Pisk yoghurt, mælk, mel og æg godt sammen og varm det op i en lille gryde. Tilsæt muskatnød og revet ost. Smag til med salt og peber.
Drys med rasp i et smurt ovnfad.
Læg først halvdelen af aubergineternene/skiverne i fadet, så halvdelen af kartoffelskiverne, så al kødet, dernæst resten af aubergineternene/skiverne og kartoffelskiverne og til sidst ostesaucen.
Bages midt i ovnen i ca. 1/2 time.
Lav imens en simpel grøn salat.

En mening om “Næsten Catherines moussaka”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *