Salty nuts mmmm


Saltmandler er én af mine yndlingssnacks, fordi de er så nemme og hurtige at lave, med en minimal arbejdsindsats og på lige over ½ time, voila så har du lækre saltmandler. Trods alt salten, bilder jeg mig ind, at det er en sund snack.

Ingredienser:
200 g mandler
½ l vand
100 g salt (ja 100 g)

Tænd ovnen på 180 grader. Kog ½ l vand, det meste i en elkedel, resten i en lille kasserolle. Når vandet i elkedelen koger, hældes det i kasserollen sammen med 100 g groft salt. Rør rundt til saltet er opløst. Sluk blusset og tilsæt så 200 g mandler og lad dem ligge i 20 minutter. Hæld mandlerne i en si eller sigte (har aldrig rigtig fået styr på, hvad der er hvad, men begge burde virke 🙂 ) og spred dem derefter ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Bag dem 15 min. midt i ovnen. Vend rundt i dem et par gange undervejs. Jeg lader dem lige køle af på en rist inden jeg pakker dem væk eller spiser dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *