Boller i karry som ristaffel


En klassiker i vores familie

Ingredienser til 4 pers.

Kødbollerne:
400 g hk svinekød
1 æg
1 finthakket løg
1 dl havregryn
½ dl mælk
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

Karrysauce:
1 spsk smør
1 løg
1 æble
1 stor spsk karry
4 spsk mel
3 dl mælk
3 dl kogevand fra kødbollerne

Tilbehør:
4 dl ris

Toppings:
1 dl kokosmel
1 dl peanuts
1 dl rosiner
1 dl agurk i små tern
1 dl bananer i skiver
100 g ananas (eller 1 lille dåse)
Eller hvad man lige synes er lækkert til.

Rør hakket svinekød og salt godt sammen.
Tilsæt finthakket løg (jeg plejer at bruge min minihakker), æg, havregryn, mælk, salt og peber. Lad farsen hvile ca. 1/2 time i køleskabet.

Slå imens forstanden i hvor lang tid risene skal have; hvis det er fuldkornsris, skal du højst sandsynligt allerede i gang med dem nu.

Sæt vand over til kødbollerne. Tilsæt gerne bouillon. Lav nok til at det kan fylde en bred gryde nok op til at man kan se, når kødbollerne kommer op til overfladen.

Når vandet koger, dyp en ske i det i den størrelse, du kunne tænke dig dine kødboller skal være, i det kogende vand. Form alle kødbollerne på denne måde. Når alle kødbollerne er i vandet, lad dem simre i 5-8 min. alt efter størrelsen. De er ikke færdige før de er kommet op til overfladen.

Skær løget i små tern og riv æblet.
Når kødbollerne er færdige, tages de op med en hulske.
Gem 3 dl kødbollevand.

Smelt smørret og svits først karry heri, så løg og æble.
Tilsæt mel og rør godt rundt, indtil alt væsken er blevet opsuget.
Si kødbollevandet i imens der røres godt rundt.
Tilsæt mælken og lad saucen simre i ca. 5 min.

Rist imens kokos på en lille pande, skær ananassen i mindre stykker, agurken i små tern og bananen i skiver. Find peanuts og rosiner frem.
Put kødbollerne i saucen og giv det et lille opkog.
Anret alt tilbehøret i små skåle.

Nu er boller i karry, ris og tilbehør klar til at blive serveret.

Nogle af de bedste børnesange  Klassikerne  Disney

Citrona


Som barn fik jeg ofte Citrona fra Irma, når min mor synes, jeg skulle forkæles eller hvis jeg var syg.
Irma holdt op med at lave det for mange år siden og til min store ærgelse har jeg ikke kunne finde nogle opskrifter på det, og tro mig, jeg har ledt meget.
For nylig stødte jeg så på en kommentar på nettet om at et produkt, der hedder Citronkærnemælk med rørsukker fra Thise, der skulle minde meget om Citrona og rigtig nok, det gjorde den. Da jeg havde fået armene ned igen, gik jeg i gang med at brygge min egen opskrift sammen udfra Citronkærnemælks indholdsfortegnelse, hvis nu det utænkelige skulle ske, at også dette produkt skulle forsvinde fra hylderne…

Ingredienser:
1 l kærnemælk
6 spsk rørsukker, evt. mere
3 spsk citronsaft

Blend/bland det hele sammen og smag det til med sukker.

Nogle af de bedste børnesange  Klassikerne  Disney