Dansk Thanksgiving

En amerikansk tradition, jeg altid godt har kunnet tænke mig at indføre, er Thanksgiving day.
Thanksgiving er en høstfest, og høstfest i Danmark blev i ældre tid altid fejret omkring Mikkelsdag, så i år d. 29. september vil jeg starte “Dansk Thanksgiving”, hvor vi spiser mad med efterårets grønt, imens vi skåler i æblecider og efter tur siger højt, hvad vi er taknemmelige for.

Et andet år tænker jeg man også kunne lave snobrød, og imens man sidder og varmer sig og venter på ens snobrød bliver færdig, skiftes til at sige sine taksigelser

Til dessert skal vi have nedenstående græskarkage.

Den er fra “Spis Bedre” og smager aldeles vidunderligt.

Græskarkage med creamcheese-icing og nødder
18 stk
400 g hokkaido (eller butternutsquash)
250 g blødt smør
250 g rørsukker
4 store æg
1 usprøjtet appelsin
150 g marcipan
300 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver
Creamcheese-icing og pynt
100 g blødt smør
300 g flormelis
200 g flødeost naturel (fx Philadelphia)
50 g pekannødder eller valnødder
Udstyr
en bradepande, 20 x 30 cm

1 Halvér græskarret, og læg det i et lille ovnfast fad.
Bag det i ovnen i ca. 30 minutter ved 200°, til det er mørt – mærk efter, om det føles blødt.

2 Afkøl græskarret en smule, og pil skallen af.
Læg det bløde græskarkød i et dørslag placeret over en skål, og pres det igennem dørslaget, så det fint purerede græskarkød uden kerner havner i skålen.

3 Pisk smør og rørsukker blødt og cremet i en skål med en elpisker.
Pisk æg i 1 ad gangen.

4 Riv skallen af appelsinen fint.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern, og rør den i dejen sammen med appelsinskal og græskarpuré.
Rør godt, til dejen er cremet. Sigt mel, krydderier og bagepulver i dejen, og rør den sammen.
Fordel dejen i en smurt bradepande, og bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 30 minutter.
Lad kagen køle helt af.

5 Creamcheese-icing og pynt
Rør smør og 1/3 af flormelissen blødt og cremet.
Tilsæt derefter resten af flormelissen sammen med flødeosten, og pisk med en elpisker, til icingen er let og luftig.
Overtræk kagen med icingen, og pynt med grofthakkede pekannødder eller valnødder.

Lyt evt. til disse “Hyggejazz til efteråret” sange på Spotify imens

Bønnesuppe fra Rom

Dejlig varmende suppe, rigtig efterårshygge

Ingredienser til 4 personer:
1 spsk olivenolie
1 løg
2 stilke bladselleri
2 gulerødder
400 g hakkede tomater
200 g tørrede kidneybønner eller 2 dåser
1 fed hvidløg
1 bundt persille
1 l grøntsags- eller hønsebouillon
salt og friskkværnet peber
100 g risottoris
40 g parmesan
Godt brød

Hvis du bruger tørrede bønner:
Læg bønnerne i blød natten over.
På dagen hældes vandet fra bønnerne, som skylles og koges i rigeligt letsaltet vand i ca. 1 time til de er møre.

Gør løg, bladselleri og gulerødder i stand og skær dem ud i mindre tern.
Varm olien i en gryde, og tilsæt grønsagerne.
Svits dem godt under omrøring og tilsæt så hakkede tomater, hvidløg, hakket persille, lidt over halvdelen af kidneybønnerne og bouillonen.
Lad det simre i 15 min.
Blend det og smag til med salt og peber.
Tilsæt risottorisene og resten af bønnerne og bouillonen, og bring det i kog.
Skru ned for varmen og lad det koge ved middelvarme i ca. 20 min. til risene er møre.
Rør jævnligt, så risene ikke brænder på.
Server den varme suppe med friskrevet parmesan.

Lyt evt. til disse countrysange på Spotify imens.

Pandekagebord

Jeg anbefaler en tur i skoven, hvor man kan nyde efterårets fantastiske farver, iført sin yndlingstrøje og med pandekager i vente, når man kommer hjem.
Eller gør som os og server dette pandekagebord som luksus morgenmad – vi gør det ca. 1 gang om måneden i de kolde måneder.
Vi starter altid allesammen med én med flødeskum, jordbær og farin, mjam mjam.

Kærnemælkspandekager
Ingredienser til 12-16 stk.
250 g hvedemel
25 g sukker
1 spsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk fin salt
½ l kærnemælk
½ vaniljestang (eller 1 spsk vaniljeessens)
2 store æg
50 g smør + til stegning

Tilbehør: Lige hvad du har lyst…
Her er hvad jeg veksler imellem:
Jordbær
Blåbær
Bananer
Lime- eller citronbåde
Rørsukker
Brun farin
Ahornsirup
Flødeskum
Syltetøj
Smørbar chokolade
Chokoladeknapper (gerne i forskellige farver)

Til servering:
Bræt/spækbræt
Evt. små skåle

Sådan gør du:
Smelt smørret på panden.
Find 2 større skåle frem.
I den ene blandes alle de tørre ingredienser.
I den anden piskes alle de våde ingredienser sammen inkl. det smeltede smør.
Bland de 2 skåles indhold sammen, så det bliver til en ensartet dej, men uden at slå alt umfen ud af dejen.
Varm en stor panden op ved middelvarme og tilsæt lidt smør.
Hæld ca. 3/4 dl dej på panden – der skal gerne kunne være 3-4 pandekager ad gangen.
Efter ca. 2-3 minutter burde de have sat sig lidt og nogle bobler vise sig, og så er det tid til at vende pandekagerne.
Steges videre i 1-2 minutter.
Fortsæt indtil der ikke er mere dej.

Pandekagerne kan holdes varme i ovnen, imens du laver resten af pandekagerne og finder al din yndlings tilbehør frem.
Vask bær og skær jordbær i mindre stykker, bananer i skiver og citrusfrugter i både.
Pisk flødeskum og anret evt. andet tilbehør i små skåle.
Til sidst anrettes pandekagerne som en slange på brættet fra den ene ende til den anden.
Tilbehøret placeres dekorativt.

Lyt evt. til disse “Hyggejazz til efteråret” sange på Spotify imens du nyder disse pandekager.

Eggs Benedict

Det er ren luksus at starte sin weekendmorgen med denne lækre morgenmad, og ikke så “farligt” at kaste sig ud i, som jeg havde forestillet mig, det ville være.

4 pers.
POCHERET ÆG
4 æg
1-1½ l vand (afhængig af gryden)
3 spsk eddike
HOLLANDAISE SAUCE
100 g smør
2 pasteuriserede æggeblommer
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk dijonsennep
1 nip sukker
salt og peber, gerne hvid
RESTEN
2 engelske muffins eller 4 skiver brød
4 små håndfulde babyspinat
4-8 skiver god skinke efter behag
lidt grønt til pynt evt. brøndkarse

Først:
Kom vand og eddike i gryden/kasserollen, bring i kog.
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Skær smørret ud i små tern, så det er klar, når det skal bruges.
Skyl spinaten og sæt den til afdrypning.
Når vandet koger, skru ned, så det holder sig lige under kogepunktet.
Gør alt andet klar du skal bruge til morgenmaden, så du kan koncentrere dig om at lave dine Eggs Benedict.
I mit tilfælde laver jeg kaffe, nogle gange english breakfast te (som jeg synes passer til de engelske muffins) og gør en bakke klar med service, vand og juice.

Pocheret æg:
Slå et æg forsigtigt ud i en kop eller lignende.
Brug et piskeris til at lave en hvirvel i vandet, rør kun den ene vej, indtil hvirvlen er “selvkørende”.
Hæld forsigtigt ægget ned i midten af hvirvlen, så ægget ikke fordeler sig for meget.
Hvis det skulle ske, kan man prøve at samle hviden rundt om blommen med en hulske.
Sæt et ur på 3½ minut.
Find følgende frem: en skål med iskold vand, en hulske og en tallerken med et stort stykke køkkenrulle på.
Slå endnu et æg forsigtigt ud i koppen du brugte før.

Når de 3½ minut er gået tages ægget op med hulskeen, dyppes hurtigt i det kolde vand, og lempes forsigtigt over på tallerkenen med køkkenrulle.
Fjern evt. æggehvide fra vandet, gendan en hvirvel på ny og hæld forsigtigt det næste æg ned i vandet.
Sæt igen uret på 3½ minut og gentag prosseccen til du har de antal æg, du skal bruge.
Du kan med en saks fjerne eventuelle “uregerligheder”, så æggene fremstår fine.

Skær muffins over og lun dem i ovnen i ca. 5 minutter.

Hollandaisesauce:
Pisk æg, eddike og sennep sammen i en lille kasserolle, imens du varmer den op på komfuret ved lav til mellem varme.
Tilsæt 1 tern smør som du pisker godt ud i æggeblandingen, tilsæt endnu 1-2 tern og forsæt først, når smørret er pisket godt ud.
Efterhånden kan du godt tilsætte flere tern smør. Forsæt til al smørret er rørt ud i saucen.
Pisk indtil saucen tykner en anelse, og smag så til med lidt sukker, salt og peber.
Skru helt ned for blusset, så saucen kun lige bliver holdt varm, imens du samler dine Eggs Benedict.

Til sidst:
Fordel de halve muffins på tallerkener.
Smør ca. 1 spsk hollandaisesauce ud på hver.
Læg 1 lille håndfuld spinat på hver bolle, dernæst skinken og 1 pocheret æg.
Fordel resten af saucen over æggene og pynt med lidt grønt.
Nyd.

Lyt til disse “Sange der er gode at starte sin dag på” på Spotify