Dansk Thanksgiving

En amerikansk tradition, jeg altid godt har kunnet tænke mig at indføre, er Thanksgiving day.
Thanksgiving er en høstfest, og høstfest i Danmark blev i ældre tid altid fejret omkring Mikkelsdag, så i år d. 29. september vil jeg starte “Dansk Thanksgiving”, hvor vi spiser mad med efterårets grønt, imens vi skåler i æblecider og efter tur siger højt, hvad vi er taknemmelige for.
Til dessert skal vi have nedenstående græskarkage.

Den er fra “Spis Bedre” og smager aldeles vidunderligt.

Græskarkage med creamcheese-icing og nødder
18 stk
400 g hokkaido (eller butternutsquash)
250 g blødt smør
250 g rørsukker
4 store æg
1 usprøjtet appelsin
150 g marcipan
300 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver
Creamcheese-icing og pynt
100 g blødt smør
300 g flormelis
200 g flødeost naturel (fx Philadelphia)
50 g pekannødder eller valnødder
Udstyr
en bradepande, 20 x 30 cm

1 Halvér græskarret, og læg det i et lille ovnfast fad.
Bag det i ovnen i ca. 30 minutter ved 200°, til det er mørt – mærk efter, om det føles blødt.

2 Afkøl græskarret en smule, og pil skallen af.
Læg det bløde græskarkød i et dørslag placeret over en skål, og pres det igennem dørslaget, så det fint purerede græskarkød uden kerner havner i skålen.

3 Pisk smør og rørsukker blødt og cremet i en skål med en elpisker.
Pisk æg i 1 ad gangen.

4 Riv skallen af appelsinen fint.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern, og rør den i dejen sammen med appelsinskal og græskarpuré.
Rør godt, til dejen er cremet. Sigt mel, krydderier og bagepulver i dejen, og rør den sammen.
Fordel dejen i en smurt bradepande, og bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 30 minutter.
Lad kagen køle helt af.

5 Creamcheese-icing og pynt
Rør smør og 1/3 af flormelissen blødt og cremet.
Tilsæt derefter resten af flormelissen sammen med flødeosten, og pisk med en elpisker, til icingen er let og luftig.
Overtræk kagen med icingen, og pynt med grofthakkede pekannødder eller valnødder.

Lyt evt. til disse “Hyggejazz til efteråret” sange på Spotify imens

Et andet år tænker jeg man også kunne lave snobrød, og imens man sidder og varmer sig og venter på ens snobrød bliver færdig, skiftes til at sige sine taksigelser

Lone Kjærs uhyggelige Hokkaidosuppe med dukkah-drys (og heksens tånegle)


Selvom tanken jo egentlig var ikke at fejre Halloween, så får det alligevel sneget sig mere og mere ind i vores liv, og det er jo på sin vis også en meget god måde at slå efteråret fast på med græskarlanterner, græskarsuppe, efterårsfarver og hyggelig uhyggemusik.

Ingredienser til 4 personer:
500 g græskarkød fra hokkaido, alternativt butternut
1 løg
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt spidskommen
1 l hønsefond el. -bouillon
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
100 g Philadelphia light 12%
en håndfuld bredbladet persille
evt. ristede græskarkerner (tånegle) og æble i tern
groft brød

Dukkah

25 g hasselnødder
1 tsk hel koriander
1 tsk hel spidskommen
1 tsk hel fennikelfrø
1 spsk sesamfrø

Hak hasselnødderne groft.
Stød krydderierne i en morter og bland med sesamfrø og hasselnødder.
Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne.
Stil dukkahen til side og lav suppen.

Skær græskarkødet i tern og pil og hak løget. Varm olien i en gryde og svits løget, uden at det tager farve. Tilsæt græskarkød, presset hvidløg og krydderier. Vend det hele godt rundt.
Hæld fond/bouillon i gryden, og lad suppen simre under låg i ca. 20 minutter. Blend suppen og smag den til med citronsaft, salt og peber.
Server suppen med en klat Philadelphia, top med bredbladet persille, dukkah og evt. ristede græskarkerner og æble i tern. Server brød til.

Lyt til disse uhyggelige sange til Halloween på Spotify 

Hyggejazz til efteråret


Nu synes jeg jo at denne slags jazz passer til mange lejligheder, men der er nu noget særligt over at befinde sig indendørs på en efterårsdag lige på det tidspunkt, hvor det er ved at blive mørkt, med et glas Pedro Ximenez sherry i hånden eller en god rødvin, stearinlys og så noget god jazz i baggrunden.

01. Ray Charles – Baby It’s Cold Outside (with Betty Carter)
02. Benny Goodman – Stompin’ At The Savoy
03. Ella Fitzgerald – They Can’t Take That Away From Me (with Louis Amstrong)
04. Dave Brubeck – Take Five
05. Tom Browne – In A Sentimental Mood
06. Dinah Washington – September In The Rain
07. Oscar Brown, Jr. – Brother Where Are You
08. Billie Holiday – Autumn In New York
09. Michael Patches Stewart – Stella By Starlight
10. Stan Getz – Autumn Leaves
11. Jan Johansson – Visa Från Utanmyra
12. Papa Bue Viking Jazz Band – Black And Blue (skulle have været med Storyville Jazz Band Praha)
13. Miles Davis – Round Midnight (with John Coltrane)
14. Louis Armstrong – Hello, Dolly
15. Frank Sinatra – That’s Life
16. Dean Martin – Sway
17. Dave Brubeck – Unsquare Dance
18. Grant Green – Sookie Sookie
19. Duke Ellington – The Feeling Of Jazz (with John Coltrane)
20. Essence All Stars – Stolen Moments

Lyt til sangene på Spotify