Tillykke Alfons Åberg!

Selvom det er meget anderledes at have fødselsdag for tiden, så er der heldigvis ting, der ikke forandrer sig, som fx Alfons Åbergs fødselsdag,
og det har han i dag (eller var det i går?). Vi har fejret hans fødselsdag ved at bage disse lækre småkager, der smager som en blanding af vaniljekranse og hindbærsnitter, imens vi så “Fikst klaret, Alfons Åberg!”, hvor Alfons og hans to fætre også spiser småkagerne.

Alfons Åbergs farmors hindbærreder
Ca. 24 stk.
200 g smør
1 dl sukker
4½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1 dl ca. hindbærsyltetøj

Stil smørret frem på køkkenbordet i god tid.
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
Bland det bløde smør med sukker.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og tilsæt.
Rør godt. Dejen kan røres med ske, eller røremaskine.
Tril små kugler og sæt kagerne med god afstand (Her indskød min yngste datter, Signe: “Ligesom menneskerne i Coronatid”) på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tryk et lille hul i kagerne. Læg lidt syltetøj i hullet.
Bages i ovnen i 10-15 minutter til småkagerne er gyldne.

Hvis du har flere småkager tilbage bagefter, kan du spise dem imens du drikker svensk skovbær te og lytter til disse svenske låterSpotify