Farverig pastasalat


Denne pastasalat ser både flot ud og så smager den også godt.
Da jeg lavede pastasalaten, skulle vi have den med til et fællesspisearrangement på Veras skole, så for ikke at skære alle, der ikke spiser svin fra, brugte jeg kalkunbacon. P.S. Vera og Signe har lavet det fine skilt.

Ingredienser til 4 personer:
250 g pasta i forskellige farver
2 majskolber
1 lille broccoli
1/4 lilla spidskål
Dressingen:
1 dl creme fraiche
1 spsk god mayonnaise
1 lille bundt purløg
salt og friskkværnet peber
Til sidst:
100 g bacon i tern

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Skyl pastaen i koldt vand og lad den dryppe godt af.
Kog majskolberne i 10 min. Skær majskernerne fra med en skarp kniv.
Del broccolien i små buketter og damp dem nogle få minutter.
Snit spidskålen fint og bland den med broccoli, majs og pasta.
Rør dressingen sammen og vend den i salaten.
Rist baconternene på en tør pande, og læg dem på et stykke fedtsugende papir/køkkenrulle.
Bland baconternene med pastasalaten, lige inden pastasalaten skal serveres.

Rome of the Caribbean


Yeah, så blev det lige fredag igen – for at fejre denne glædelige begivenhed, kan man jo lige kaste sig ud i denne lækre drink, som jeg har fra Cocktailkursus.dk.

Ingredienser til 1 drink
4 cl havana club especial rom
4 cl passionsfrugtjuice
2 cl limejuice
2 cl sukkersirup
8 blade mynte
1/2 passionsfrugt
en håndfuld isterninger
et glas knust is
evt. 1 skive grapefrugt

Gnub myntebladene og tilsæt disse samt kødet fra en halv passionsfrugt i en shaker.
Tilsæt alle de andre ingredienser, undtagen den knuste is og grapefrugten.
Shake og strain/si over i et lowball glas fyldt med knust is.
Pynt evt. med mynte eller 1 skive grapefrugt.

Lyt evt. til disse “Remixes til cocktails” på Spotify, imens du nyder denne drink

Snackbøtter


Jeg laver tit nogle snackbøtter klar til hvis jeg om aftenen bliver lækkersulten og ikke har lyst til at være alt for usund. Det er nemt at gå til og en god måde at undgå at overspise, da den er lavet på forhånd.
Jeg laver også tit nogle ekstra, så pigerne kan få én med i madpakken.
Min mor har altid sagt, at hvis man spiser 2 mandler hver dag, holder man mavekræft væk; om det holder, ved jeg ikke, men jeg har i hvert fald flettet 2 mandler ind i min aftensnack. Jeg går meget metodisk til værks og her kommer, hvad jeg putter i mine små bøtter…

Ingredienser til 1 person:
1 dadel
2 mandler
3 hasselnødder
4 stykker chokolade (1 stor tern delt i 4)
5 jumborosiner (eller ca. det dobbelte, hvis det er almindelige)

Passionsfrugtmartini


Fantastisk, eksotisk og sommerlig drink
– god måde at starte weekenden på.

Ingredienser til 1 cocktail:
5 cl hvid rom
5 cl passionsfrugtjuice
1 cl passionsfrugtsirup
2 cl sukkersirup
2 cl friskpresset limesaft
½ passionsfrugt til pynt

Fyld alle ingredienserne undtagen passionsfrugten i en shaker fyldt med isterninger.
Shake i 10 sekunder og strain/si det derefter over i et cocktailglas.
Server med is og en ½ passionsfrugt.

Lyt evt. til disse Cocktail Party sange på Spotify, imens du nyder denne drink.

Tom Collins


Så er det endelig blevet fredag igen, og det skal da fejres med en cocktail.
Tom Collins er blevet en klassiker herhjemme, især om sommeren.
Den er syrlig og sød på samme tid og stærkt vanedannende.

Ingredienser til 1 drink:
3 cl gin
3 cl sukkersirup
3 cl citronsaft (1/2 citron)
9 cl danskvand
isterninger

Skær citronen over i 2 halve og skær en flot tynd skive fra midten.
Hæld gin, sukkersirup og citronsaft sammen med isterninger i en shaker.
Ryst shakeren ca. 20 sekunder og strain/si blandingen i et glas fyldt med isterninger.
Top af med danskvand og pynt med citronskiven.

Lyt evt. til disse Cocktail Party sange på Spotify, imens du nyder denne drink.

Tomatsuppe


Lækker og nem tomatsuppe på tomater fra dåse – Vera har valgt den mange gange til sin maddag.

Ingredienser til 4 personer:
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk karry
1 tsk spidskommen
1 tsk timian
1 tsk tørret basilikum eller 2 spsk frisk
1 spsk paprika
1 knivspids chilipulver
2 dåser hakkede tomater, gerne økologiske
5 dl grøntsagsbouillon eller fond
1 tsk sukker
1 dl piskefløde
2 dl suppehorn, gerne fuldkorns
salt og friskkværnet peber
Servér evt. brød eller flute til

Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
Varm olien i en gryde og svits løgene heri til de er gennemsigtige.
Tilsæt krydderierne og rør godt rundt et par minutter.
Hæld tomaterne ved, sammen med grøntsagsbouillon og sukker.
Når det koger, skrues ned til middelvarme og pastaen tilsættes.
Rør ofte så det ikke brænder på i bunden.
Når pastaen mangler 1 minut af den kogetid, der står anvist på pakken, tilsæt fløden og rør rundt.
Smages til med salt og peber og serveres evt. med brød til.