Lækker og nem tomatsuppe på tomater fra dåse – Vera har valgt den mange gange til sin maddag.
Ingredienser til 4 personer:
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 tsk karry
1 tsk spidskommen
1 tsk timian
1 tsk tørret basilikum eller 2 spsk frisk
1 spsk paprika
1 knivspids chilipulver
2 dåser hakkede tomater, gerne økologiske
5 dl grøntsagsbouillon eller fond
1 tsk sukker
1 dl piskefløde
2 dl suppehorn, gerne fuldkorns
salt og friskkværnet peber
Servér evt. brød eller flute til
Pil løg og hvidløg og hak begge dele fint.
Varm olien i en gryde og svits løgene heri til de er gennemsigtige.
Tilsæt krydderierne og rør godt rundt et par minutter.
Hæld tomaterne ved, sammen med grøntsagsbouillon og sukker.
Når det koger, skrues ned til middelvarme og pastaen tilsættes.
Rør ofte så det ikke brænder på i bunden.
Når pastaen mangler 1 minut af den kogetid, der står anvist på pakken, tilsæt fløden og rør rundt.
Smages til med salt og peber og serveres evt. med brød til.