Tacoskaller


MEGET nem og hurtig aftensmad som udover rugbrødsmadder er Veras livret. Hun foretrækker dem med koldt fyld.

Ingredienser til 4 personer:
1 pakke tacoskaller
100 g majs
1 håndfuld salat
150 g tomater
½ agurk
2 avocadoer (nogle gange lavet til guacamole)
1 glas oliven
150 g feta
300 g skinketern
evt. lidt hakket rødløg
chiliolie

Dressing:
2 dl fraiche
1 lille fed presset hvidløg
salt og peber

Start med tænde ovnen på 200 grader alm. ovn.
Lav dressingen så den lige kan trække lidt smag, imens du forbereder de andre ingredienser.
Hæld majsene i en lille kasserolle sammen med lidt vand og salt og damp dem et par minutter under låg.
Lun tacoskallerne i ovnen.
Skyl salat, tomater og agurk.
Snit salaten fint og skær tomat, agurk og avocado ud i tern.
Anret alt fyldet i små skåle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *