Vi er bare vilde med sangria eller sommergløgg som vi nogle gange kalder det herhjemme (nogle gange laver vi denne variant med hvidvin).
Dette er min absolut yndlingssangria, bikset sammen efter vi kom hjem fra Barcelona, hvor vi sad på Ramblaen og nød en kæmpe balje af denne gudedrink.
Ingredienser:
1 øko appelsin
1 øko citron
10 jordbær
0,5 dl sukker
0,5 dl cognac
1 flaske rødvin
2,5 dl danskvand
en masse isterninger
Vask frugterne og skær appelsinen og citronen i tynde skiver.
Halver skiverne og læg dem i en stor bowle/glasskål eller gennemsigtig kande.
Skær jordbærene i halve og put dem ned til citrusfrugterne.
Drys med sukker og hæld cognac og rødvin over.
Dæk med film og stilles på køl et par timer.
Ved serveringen hældes isterninger i og til sidst danskvand.
Lyt til disse “Cool sange til hot solskinsvejr” på Spotify