En klassiker i vores familie
Ingredienser til 4 pers.
Kødbollerne:
400 g hk svinekød
1 æg
1 finthakket løg
1 dl havregryn
½ dl mælk
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
Karrysauce:
1 spsk smør
1 løg
1 æble
1 stor spsk karry
4 spsk mel
3 dl mælk
3 dl kogevand fra kødbollerne
Tilbehør:
4 dl ris
Toppings:
1 dl kokosmel
1 dl peanuts
1 dl rosiner
1 dl agurk i små tern
1 dl bananer i skiver
100 g ananas (eller 1 lille dåse)
Eller hvad man lige synes er lækkert til.
Rør hakket svinekød og salt godt sammen.
Tilsæt finthakket løg (jeg plejer at bruge min minihakker), æg, havregryn, mælk, salt og peber. Lad farsen hvile ca. 1/2 time i køleskabet.
Slå imens forstanden i hvor lang tid risene skal have; hvis det er fuldkornsris, skal du højst sandsynligt allerede i gang med dem nu.
Sæt vand over til kødbollerne. Tilsæt gerne bouillon. Lav nok til at det kan fylde en bred gryde nok op til at man kan se, når kødbollerne kommer op til overfladen.
Når vandet koger, dyp en ske i det i den størrelse, du kunne tænke dig dine kødboller skal være, i det kogende vand. Form alle kødbollerne på denne måde. Når alle kødbollerne er i vandet, lad dem simre i 5-8 min. alt efter størrelsen. De er ikke færdige før de er kommet op til overfladen.
Skær løget i små tern og riv æblet.
Når kødbollerne er færdige, tages de op med en hulske.
Gem 3 dl kødbollevand.
Smelt smørret og svits først karry heri, så løg og æble.
Tilsæt mel og rør godt rundt, indtil alt væsken er blevet opsuget.
Si kødbollevandet i imens der røres godt rundt.
Tilsæt mælken og lad saucen simre i ca. 5 min.
Rist imens kokos på en lille pande, skær ananassen i mindre stykker, agurken i små tern og bananen i skiver. Find peanuts og rosiner frem.
Put kødbollerne i saucen og giv det et lille opkog.
Anret alt tilbehøret i små skåle.
Nu er boller i karry, ris og tilbehør klar til at blive serveret.
Nogle af de bedste børnesange Klassikerne Disney