Jeg er ret stolt af denne æbletærte, som blev akkurat lige så sprød og karameliseret, som jeg havde ønsket mig.
Ingredienser til 6-8 personer:
100 g smør
175 g sukker
2 æggeblommer
125 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1 håndfuld rasp
2-3 æbler
1 spsk kanelsukker
35 g mandler
Tilbehør:
Cremefraiche eller flødeskum
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
Smelt smørret.
Lad det køle af, imens du pisker sukker og æg skummende.
Tilsæt det smeltede smør, hvedemel og bagepulver, og rør det godt sammen.
Drys rasp i en tærteform og bred dejen ud i formen.
Skræl æblerne og skær dem i skiver.
Læg dem i formen, så de lige overlapper hinanden.
Hak mandlerne groft.
Bland 1/2 tsk stødt kanel og 1 spsk rørsukker og drys det udover æblerne, sammen med de hakkede mandler.
Sættes i ovnen på nederste rille og bages i 25-30 minutter.
Serveres lun med cremefraiche eller flødeskum.
Lyt til min Landlig idyl playliste på Spotify
I love your blog! You are such a talented baker and I can’t wait to bake with you one day (hopefully soon). XOXO From Australia
Thank you so much Freja, and I hope so too 🙂
Love, kisses and hugs from Denmark