Hjemmelavet likører


Simpelt og lækkert med sin egen hjemmelavede bærlikør
– du skal bare huske at gå i gang 2-3 dage før du skal bruge den.
Denne opskrift giver ca. 2½ dl, hvilket er nok til fx 12 brambles, hvis du laver brombærlikør eller 12 french martinis, hvis du laver hindbærlikør.

Ingredienser til ca. 2½ dl:
1 glas med tætsluttende låg
evt. en lille flaske med låg
125 g friske bær
1 stykke skal fra 1 øko citron
1 cl cognac (eller mørk rom)
1 dl vodka
1 dl vand
1 dl sukker

Skyl bærene og lad dem dryppe godt af.
Skold glasset med kogende vand.
Put bærene i glasset og mos dem grundigt.
Tilsæt citronskallen sammen med cognac og vodka.
Låget sættes godt på, og glasset stilles et mørkt og køligt sted i 2-3 dage.

Lav sukkersiruppen i god tid, så den nå at køle ned
– lav evt. mere hvis du fx skal lave en bramble.
Hæld vand og sukker i en lille kasserolle og bring det i kog.
Lad det simre et par minutter, før det tages af blusset.
Køles helt ned.

Si bær og væske gennem en finmasket si, over i en skål.
Mos det godt, så så meget af væsken kommer med som muligt – skrab også det der sidder på bunden af sien med.
Rør bærsaften godt sammen med 1 dl sukkersirup.
Smag til og tilsæt evt. lidt mere sukkersirup, hvis den ikke er sød nok (afhænger meget af hvor søde bærene var fra starten).
Hældes på en skoldet flaske (eller tilbage i glasset) og opbevares på køl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *