Karamelsauce
Fantastisk karamelsauce, som jeg simpelt hen ikke kan få nok af. Nogle gange laver jeg den, uden at have noget specifikt at bruge den til, bare fordi…
Vera siger den smager bedre end chokolade og skumslik, og det siger ikke så lidt.
Ingredienser:
100 g smør
100 g brun farin
2 spsk sirup
1 dl piskefløde
1 tsk vaniljesukker
Smelt smør og sukker ved middelvarme i en lille gryde og rør rundt.
Når karamelmassen så småt begynder at koge, tilsættes sirup og fløde.
Saucen simrer i 10 min. til den er tyknet.
Tag gryden af blusset og tilsæt vanillesukker.
Den bliver lidt tykkere, hvis du serverer karamelsaucen kold.
Dulce de leche
Den nemmeste karamelsauce.
Ingredienser:
1 dåse Kondenseret mælk
Hæld indholdet fra dåsen i en patentglas, og luk låget med gummibåndet, så glasset er lufttæt.
Put det i en dyb gryde og hæld så meget vand i, at glasset er rigeligt dækket. Læg låg på gryden.
Bring vandet i kog og lad glasset koge i gryden i en til tre timer, alt efter hvor flydende eller fast, du vil have din Dulce de leche.
Hold øje med om glasset hele tiden er dækket af vand.
Lad glasset køle lidt af, inden du enten spiser dulce de lechen eller sætter glasset på køl uåbnet, indtil du skal bruge den.
Holder i flere uger, hvis den får lov.
Vildt god omskrift, det smager rigtig godt med vanilje. tak.
Tak for kommentaren, jeg er glad for at du kunne lide den 🙂