Denne salat er en af mine yndlings sommersalater, som ikke behøver andet tilbehør end måske et stykke godt brød og lidt hjemmerørt hvidløgssmør. Jeg har den fra Lone Kjærs “Sund på den Fede Måde”, min yndlingskogebog af min yndlings kogebogsforfatter. Som regel når jeg prøver en ny opskrift, bliver de gradvist ændret fra gang til gang, så de til sidst ikke minder meget om originalen, men de fleste opskrifter fra denne bog, har jeg stort set ikke ændret på.
Ingredienser til 4 personer:
600 g små økologiske kartofler
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
ca. 260 g kyllingeinderfilet
4 æg
500 g ærter i bælg eller 200 g frosne
1 potte brøndkarse
1 dl yoghurt naturel 1,5%
1 spsk god mayonnaise
1 spsk sød sennep, fx ravigotte
salt og friskkværnet peber
ca. 200 g groft brød
smør
hvidløg
Tø ærterne op, hvis ikke det er sæson for ærter i bælg.
Stil smør frem på køkkenbordet, så det kan nå at blive lidt blødt.
Tænd ovnen på 200 grader.
Vask kartoflerne godt og halver dem. Dup dem tørre og vend dem med olivenolie.
Spred dem ud på en bageplade med bagepapir og drys med salt.
Bages i ca. 30 min. til de er møre og har fået lidt farve.
Imens blandes yoghurt, mayonnaise og sød sennep. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Kog kyllingen ca. 10 minutter til den er gennemstegt.
Pluk kyllingen i mindre stykker med 2 gafler.
Æggene koges til de er smilende ca. 6 minutter.
Bælg ærterne og bland dem med kartoflerne, kyllingen og brøndkarsen.
Dryp dressingen over salaten.
Rist eller lun evt. brødet.
Rør smørret sammen med lidt hvidløg.
Æggene pilles og halveres og lægges forsigtigt ovenpå salaten.
Serveres med godt brød og hjemmerørt hvidløgssmør.
Ja den er også rigtig god, og Lone hun styrer bare for vildt