For at fejre det gode vejr og weekenden, der er lige på trapperne, kaster jeg mig ud i at prøve 3 forskellige mojitos. Jeg har planer om at prøve en masse forskellige variationer og tænker min næste skal være en ananasmojito.
Klassisk mojito
Ingredienser til 1 glas:
½ lime i både
4 kviste frisk mynte
1 spsk rørsukker
4 cl lys rom, gerne cubansk
En masse knust is
½ dl danskvand
Jordbærmojito
Ingredienser til 1 glas:
4 søde jordbær
½ lime i både
4 kviste frisk mynte
1 spsk rørsukker
4 cl lys rom, gerne cubansk
En masse knust is
½ dl danskvand
Hindbærmojito
Ingredienser til 1 glas:
8 friske hindbær
½ lime i både
4 kviste frisk mynte
1 spsk rørsukker
4 cl lys rom, gerne cubansk
En masse knust is
½ dl danskvand
Klassisk mojito
Put lime, mynte og sukker i et glas og mos det med en morter til alt saften er kommet ud. Så fylder du glasets næsten helt op med knust is.
Tilsæt rom, rør rundt og top med danskvand. Serveres med sugerør.
Jordbærvarianten
Skær jordbærene i små tern, gem en fjerdedel og mos resten sammen med lime, mynte og sukker i et glas.
Ligesom i den klassiske version, fylder du dernæst glasset næsten helt op med knust is. Rom tilsættes, der røres rundt og toppes med danskvand.
Pynt med de sidste jordbærtern og server med sugerør.
Hindbærvarianten
Mos 5 hindbær sammen med lime, mynte og sukker.
Ligesom i den klassiske version, fylder du dernæst glasset næsten helt op med knust is. Rom tilsættes, der røres rundt og toppes med danskvand.
Pynt med de sidste 3 hindbær og server med sugerør.
Lyt evt. til disse Cocktail Party sange på Spotify, imens du sipper til din yndlingsmojito