Virkelig god suppe, hvis man lige har en rest kål eller knoldselleri eller andre grøntsager, der skal bruges. Brødet er prikken over I’et, og så er det med til at jævne suppen.
Ingredienser til 4 personer:
150 g bønner, gerne hvide (udblødt i vand natten over)
rest kål (fx sortkål, savoykål, spidskål, grønkål eller hvidkål)
rest knoldselleri
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
2 spsk olivenolie
2 spsk tomatpuré
2 tsk tørret persille
2 fed hvidløg
1 dl vin, hvid eller rød
4 store tomater
1,5 l tynd grøntsagsbouillon
25 g parmesan
2 tykke skiver daggammelt brød i grove tern
salt og friskkværnet peber
Aftenen inden:
Læg bønnerne i blød i rigelig vand
På dagen:
Skyl bønnerne og kog dem 1 time eller mere til de er godt udkogte.
Fjern de yderste blade på kålen og skær den i fine strimler.
Skræl knoldsellerien og gulerødderne, vask grøntsagerne også bladsellerien, og skær alle 3 i små tern.
Varm olien op i en stor gryde og tilsæt tomatpuré, persille, presset hvidløg, kål, knoldselleri, bladselleri og gulerødder.
Det hele svitses godt.
Hæld vinen i og lad det koge til den er næsten helt fordampet.
Skær imens tomaterne i tern og tilsæt disse til blandingen sammen med de drænede bønner.
Dæk med bouillon og lad det koge ved middelvarme i 20 minutter.
Tilsæt brødternene og lad suppen simre videre i 3 minutter.
Smag til med salt og friskkværnet peber og server suppen med friskrevet parmesan.
P.S. Denne suppe passer godt til de lidt koldere dage og kan nydes imens du lytter til disse hyggelige jazznumre på Spotify
Vi bliver nød til at få et andet billede her Det ligner ikke noget der er så vanvittigt lækkert som ribolitta faktisk er.
Den må jeg prøve