Lasagne


Min yndlingslasagne og jeg har prøvet mange igennem årene..

Ingredienser til 6 personer:
2 løg
2 fed presset hvidløg
2 blegselleri
2 gulerødder
100 g champignoner
50 g bacontern
olivenolie
400 g hakket oksekød
1 ds hakkede tomater
70 g tomatpuré
2 dl grøntags- eller oksebouillon
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
Salt og friskkværnet peber
12 lasagneplader
100 g revet ost
Bechamelsauce:
25 g smør
3 spsk hvedemel
½ liter let- eller sødmælk
salt og friskkværnet peber
lidt revet muskatnød
Tilbehør:
salat evt. den nederst på siden
brød

Klargør grøntsagerne og skær løg, blegselleri og gulerødder ud i små tern. Mine børn kan ikke lide champignoners konsistens, men de lægger slet ikke mærke til dem, hvis jeg hakker dem groft – hvis man er så heldig at lave mad til nogle med mindre sarte ganer, anbefaler jeg at skære dem ud i skiver i stedet for.
Steg bacontern i en gryde til de bliver sprøde. Tag ternene op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir (evt. køkkenrulle).
Hæld lidt olie i gryden og svits løgene heri.
Tilsæt oksekød og steg det til det skifter farve.
Rør grøntsager, hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, hvidløg og krydderier i og lad det hele simre ca. 20 min.
Rør jævnligt. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn. Smør et lasagnefad med olie.
Når der er ca. 10 minutter tilbage til kødsaucen er færdig, smeltes smørret og melet piskes godt ud heri. Tilsæt mælken lidt af gangen, og pisk godt imellem hver gang. Lad saucen småsimre ca. 5 min. under omrøring og smag den så til med salt, peber og muskatnød.

Nu skal lasagnen samles; først: 4 lasagneplader, så 1/3 af kødet, 1/3 bechamelsauce. Dette gentages 2 gange til.
Til sidst drysses baconternene og osten over og lasagnen bages midt i ovnen ca. 30 minutter til den er flot gylden.

Brians salat

Denne salat fik vi hjemme hos én af vores venner for snart mange år siden. Han lavede den af hvad der lige befandt sig i hans køkken på det tidspunkt, men vi blev så imponeret at vi har lavet den mange gange siden, og især til lasagne er den blevet en klassiker.

Ingredienser til 6 personer:
½ dl ristede solsikkekerner
2 gulerødder
3 peberfrugter, 2 røde og 1 gul
150 g feta
1 håndfuld persille
Fraichedressing:
1½ dl fraiche
1 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber

Rør ingredienserne til dressingen sammen og lad den gerne trække en halv time på køl.
Rist solsikkekernerne på en tør pande til de får lidt farve og stil dem til side.
Skræl gulerødderne. Vask gulerødder og peberfrugt og skær begge dele ud i små tern.
Hak persillen og bland alle ingredienserne til salaten sammen.

Rejecocktail


En absolut 80’er klassiker, som herhjemme aldrig går af mode.

Ingredienser til 4 pers.
300 g rejer
1/4 iceberg salat
1/4 agurk
1 fast men moden avocado
2 smagfulde tomater
Dressing:
2 spsk mayonnaise
2 spsk fraiche
2 spsk ketchup
1 tsk sød paprika
salt og friskkværnet peber
Pynt:
4 citronbåde
friskklippet dild
Tilbehør:
80’er flute

Rør ingredienserne til dressingen sammen og stil den på køl indtil rejecocktailen skal anrettes.
Skyl salaten godt og sæt den til afdrypning i en si.
Vask agurk og tomater og skær begge dele og avocadoen ud i mindre tern.
Skær salaten ud i fine strimler.
Find 4 store glas frem og fordel salaten i bunden af hvert glas.
Fordel ca. halvdelen af dressingen ovenpå, så halvdelen af rejerne.
Fordel al avocado, agurk og tomater i de 4 glas, resten af dressingen og top med de sidste rejer.
Pynt med citronbåde og lidt dild.
Servér med 80’er flutes.

Lyt til 20 kodylfede 80’er hits på Spotify

20 kodylfede hits fra 80’erne


01. USA For Africa – We Are The World
02. Hall & Oates – Maneater
03. Michael Jackson – Billie Jean
04. Madonna – Like A Virgin
05. Danseorkestret – Kom Tilbage Nu
06. David Bowie – China Girl
07. Belouis Some – Imagination
08. Womack & Womack – Teardrops
09. Pointer Sisters – I’m So Excited
10. Cyndi Lauper – Girls Just Want To Have Fun
11. Freestyle – Vill Ha Dej
12. Men Without Hats – Safety Dance
13. Righeira – Vamos A La Playa
14. VM Holdet – Re-Sepp-Ten (Vi Er Røde, Vi Er Hvide)
15. Falco – Der Kommissar
16. France Gall – Ella, Elle L’a
17. Kim Wilde – You Keep Me Hangin’ On
18. New Order – Blue Monday ’88
19. Duran Duran – Wild Boys
20. Yazoo – Don’t Go

Lyt til sangene på Spotify