Nemt og lækkert tilbehør til fx hotdogs eller pitabrød.
Ingredienser:
1 glas med tætsluttende låg
1 agurk eller 2 rødløg
Lage:
1 dl klar lagereddike
1 dl kogende vand
1 dl sukker
1 tsk groft salt
1 tsk hele sorte peberkorn
Vask agurken eller pil løgene.
Skæres i tynde skiver evt. med et mandolinjern.
Skold glasset og put agurkeskiverne eller rødløgene i glasset.
Bland alle ingredienserne til lagen i en kasserolle og bring det i kog.
Rør rundt til sukkeret er opløst, og hæld over agurkeskiverne eller rødløgene.
Skru låget godt på og stil på køl mindst ½ time, gerne et par timer.