Dansk Thanksgiving

En amerikansk tradition, jeg altid godt har kunnet tænke mig at indføre, er Thanksgiving day.
Thanksgiving er en høstfest, og høstfest i Danmark blev i ældre tid altid fejret omkring Mikkelsdag, så i år d. 29. september vil jeg starte “Dansk Thanksgiving”, hvor vi spiser mad med efterårets grønt, imens vi skåler i æblecider og efter tur siger højt, hvad vi er taknemmelige for.

Et andet år tænker jeg man også kunne lave snobrød, og imens man sidder og varmer sig og venter på ens snobrød bliver færdig, skiftes til at sige sine taksigelser

Til dessert skal vi have nedenstående græskarkage.

Den er fra “Spis Bedre” og smager aldeles vidunderligt.

Græskarkage med creamcheese-icing og nødder
18 stk
400 g hokkaido (eller butternutsquash)
250 g blødt smør
250 g rørsukker
4 store æg
1 usprøjtet appelsin
150 g marcipan
300 g hvedemel
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. bagepulver
Creamcheese-icing og pynt
100 g blødt smør
300 g flormelis
200 g flødeost naturel (fx Philadelphia)
50 g pekannødder eller valnødder
Udstyr
en bradepande, 20 x 30 cm

1 Halvér græskarret, og læg det i et lille ovnfast fad.
Bag det i ovnen i ca. 30 minutter ved 200°, til det er mørt – mærk efter, om det føles blødt.

2 Afkøl græskarret en smule, og pil skallen af.
Læg det bløde græskarkød i et dørslag placeret over en skål, og pres det igennem dørslaget, så det fint purerede græskarkød uden kerner havner i skålen.

3 Pisk smør og rørsukker blødt og cremet i en skål med en elpisker.
Pisk æg i 1 ad gangen.

4 Riv skallen af appelsinen fint.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern, og rør den i dejen sammen med appelsinskal og græskarpuré.
Rør godt, til dejen er cremet. Sigt mel, krydderier og bagepulver i dejen, og rør den sammen.
Fordel dejen i en smurt bradepande, og bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 30 minutter.
Lad kagen køle helt af.

5 Creamcheese-icing og pynt
Rør smør og 1/3 af flormelissen blødt og cremet.
Tilsæt derefter resten af flormelissen sammen med flødeosten, og pisk med en elpisker, til icingen er let og luftig.
Overtræk kagen med icingen, og pynt med grofthakkede pekannødder eller valnødder.

Lyt evt. til disse “Hyggejazz til efteråret” sange på Spotify imens

Pandekagebord

Jeg anbefaler en tur i skoven, hvor man kan nyde efterårets fantastiske farver, iført sin yndlingstrøje og med pandekager i vente, når man kommer hjem.
Eller gør som os og server dette pandekagebord som luksus morgenmad – vi gør det ca. 1 gang om måneden i de kolde måneder.
Vi starter altid allesammen med én med flødeskum, jordbær og farin, mjam mjam.

Kærnemælkspandekager
Ingredienser til 12-16 stk.
250 g hvedemel
25 g sukker
1 spsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk fin salt
½ l kærnemælk
½ vaniljestang (eller 1 spsk vaniljeessens)
2 store æg
50 g smør + til stegning

Tilbehør: Lige hvad du har lyst…
Her er hvad jeg veksler imellem:
Jordbær
Blåbær
Bananer
Lime- eller citronbåde
Rørsukker
Brun farin
Ahornsirup
Flødeskum
Syltetøj
Smørbar chokolade
Chokoladeknapper (gerne i forskellige farver)

Til servering:
Bræt/spækbræt
Evt. små skåle

Sådan gør du:
Smelt smørret på panden.
Find 2 større skåle frem.
I den ene blandes alle de tørre ingredienser.
I den anden piskes alle de våde ingredienser sammen inkl. det smeltede smør.
Bland de 2 skåles indhold sammen, så det bliver til en ensartet dej, men uden at slå alt umfen ud af dejen.
Varm en stor panden op ved middelvarme og tilsæt lidt smør.
Hæld ca. 3/4 dl dej på panden – der skal gerne kunne være 3-4 pandekager ad gangen.
Efter ca. 2-3 minutter burde de have sat sig lidt og nogle bobler vise sig, og så er det tid til at vende pandekagerne.
Steges videre i 1-2 minutter.
Fortsæt indtil der ikke er mere dej.

Pandekagerne kan holdes varme i ovnen, imens du laver resten af pandekagerne og finder al din yndlings tilbehør frem.
Vask bær og skær jordbær i mindre stykker, bananer i skiver og citrusfrugter i både.
Pisk flødeskum og anret evt. andet tilbehør i små skåle.
Til sidst anrettes pandekagerne som en slange på brættet fra den ene ende til den anden.
Tilbehøret placeres dekorativt.

Lyt evt. til disse “Hyggejazz til efteråret” sange på Spotify imens du nyder disse pandekager.

Lone Kjærs uhyggelige Hokkaidosuppe med dukkah-drys (og heksens tånegle)


Selvom tanken jo egentlig var ikke at fejre Halloween, så får det alligevel sneget sig mere og mere ind i vores liv, og det er jo på sin vis også en meget god måde at slå efteråret fast på med græskarlanterner, græskarsuppe, efterårsfarver og hyggelig uhyggemusik.

Ingredienser til 4 personer:
500 g græskarkød fra hokkaido, alternativt butternut
1 løg
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødt spidskommen
1 l hønsefond el. -bouillon
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
100 g Philadelphia light 12%
en håndfuld bredbladet persille
evt. ristede græskarkerner (tånegle)
æble i tern
groft brød
dukkah

Dukkah

25 g hasselnødder
1 tsk hel koriander
1 tsk hel spidskommen
1 tsk hel fennikelfrø
1 spsk sesamfrø

Hak hasselnødderne groft.
Stød krydderierne i en morter og bland med sesamfrø og hasselnødder.
Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte, og nødderne er gyldne.
Stil dukkahen til side og lav suppen.

Skær græskarkødet i tern og pil og hak løget. Gem evt. græskarkernerne – se tip. Varm olien i en gryde og svits løget, uden at det tager farve. Tilsæt græskarkød, presset hvidløg og krydderier. Vend det hele godt rundt.
Hæld fond/bouillon i gryden, og lad suppen simre under låg i ca. 20 minutter. Blend suppen og smag den til med citronsaft, salt og peber.
Server suppen med en klat Philadelphia, top med bredbladet persille, dukkah og evt. ristede græskarkerner og æble i tern. Server brød til.

Tip:
Du kan bruge græskarkernerne til toppingen;
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Rens kernerne ved at fjerne græskarkødet og skylle dem.
Vend dem med lidt olie, lidt salt og evt. nogle krydderier.
Spred dem ud på en bageplade med bagepapir på og rist dem i ovnen i ca. 25 minutter, eller indtil de er gyldne.

Lyt til disse uhyggelige sange til Halloween på Spotify 

Hyggejazz til efteråret


Nu synes jeg jo at denne slags jazz passer til mange lejligheder, men der er nu noget særligt over at befinde sig indendørs på en efterårsdag lige på det tidspunkt, hvor det er ved at blive mørkt, med et glas Pedro Ximenez sherry i hånden eller en god rødvin, stearinlys og så noget god jazz i baggrunden.

01. Ray Charles – Baby It’s Cold Outside (with Betty Carter)
02. Benny Goodman – Stompin’ At The Savoy
03. Ella Fitzgerald – They Can’t Take That Away From Me (with Louis Amstrong)
04. Dave Brubeck – Take Five
05. Tom Browne – In A Sentimental Mood
06. Dinah Washington – September In The Rain
07. Oscar Brown, Jr. – Brother Where Are You
08. Billie Holiday – Autumn In New York
09. Michael Patches Stewart – Stella By Starlight
10. Stan Getz – Autumn Leaves
11. Jan Johansson – Visa Från Utanmyra
12. Papa Bue Viking Jazz Band – Black And Blue (skulle have været med Storyville Jazz Band Praha)
13. Miles Davis – Round Midnight (with John Coltrane)
14. Louis Armstrong – Hello, Dolly
15. Frank Sinatra – That’s Life
16. Dean Martin – Sway
17. Dave Brubeck – Unsquare Dance
18. Grant Green – Sookie Sookie
19. Duke Ellington – The Feeling Of Jazz (with John Coltrane)
20. Essence All Stars – Stolen Moments

Lyt til sangene på Spotify