Jeg er vild med majs, og de kommer virkelig til sin ret i denne chowder. Hvis du ikke ligger inde med spidskommenfrø, er det dét værd at skaffe dem; de er en vigtig medspiller i chowderens succes.
Ingredienser til 4 pers.
50 g smør
2 løg
1 fed presset hvidløg
1 stor tsk spidskommenfrø
7,5 dl grønsagsbouillon, gerne den økologiske fra A. Vogel
1 stor kartoffel (ca. 250 g)
400 g majs, gerne friske fra 4 majskolber
2 spsk persille
2 spsk piskefløde
salt og peber
100 g revet cheddar
server evt. disse hvidløgsflutes til
Hak løgene fint.
Smelt smørret og svits løgene heri til de er gennemsigtige.
Skræl kartoflen og skær den ud i små tern.
Tilsæt hvidløg og spidskommenfrø. Svitses ca. 1 minut, inden bouillon og kartofler tilsættes. Lad det koge ved middelvarme i 10 minutter.
Hvis der bruges friske majskolber, skal majskernerne skæres fra kolben med en skarp kniv.
Tilsæt majskerner. og lad retten simre videre i 10 minutter.
Sluk for blusset, rør persillen og fløden i, og smag til med salt og peber.
Drys med cheddar og server dem varme chowder evt. med brød til.