Fars dag playlist: ROCKING DADDY


Så er playlisten til fars dag klar til morgenmaden i morgen.

01. Aerosmith – Dream On
02. The Who – Love Reign On Me
03. Led Zeppelin – Babe I’m Gonna Leave You
04. Heart – Crazy on You
05. White Stripes – Seven Nation Army
06. The Rolling Stones – Beast of Burden
07. Lou Reed – Walk on the Wild Side
08. Queen – Bohemian Rhapsody
09. Guns N’ Roses – Sweet Child O’ Mine
10. Patti Smith – Pissing In A River
11. Jefferson Airplane – White Rabbit
12. Black Sabbath – Paranoid
13. Kings Of Leon – Knocked Up
14. Tom Petty – Breakdown
15. Radiohead – Creep
16. Nirvana – Come as You Are
17. Pearl Jam – Alive
18. Iggy Pop – Lust for Life
19. AC/DC – Back in Black
20. Motörhead – Ace Of Spades
21. Alice Cooper – Poison
22. Def Leppard – Bringin’ on the Heartbreak
23. Iron Maiden – Run to the Hills
24. Kiss – I was made for lovin’ you
25. Deep Purple – Child In Time
26. Archive – Again
27. The Doors – When the music’s over

Lyt til sangene på Spotify

Baked beans


Rigtig lækkert til en “english breakfast”, som bl.a. også kunne bestå af pølser, bacon, spejlæg, tomater, ristede champignoner og ristet brød.

Ingredienser:
100 g bacon i tern
1 grøn chili
1 løg
2 fed hvidløg
0,5 tsk stødt spidskommen
0,5 dl tomatpuré
4 tomater
250 g udblødte bønner, fx hvide eller kidney
2,5 dl grønsagsbouillon
1,5 dl hvidvin
0,5 tsk salt
1 laubærblad
1,5 spsk vand
1,5 spsk brun farin
1,5 spsk sød sennep
persille

Husk at sætte bønnerne i blød natten før, hvis du bruger tørre bønner.
Dagen efter skal bønnerne koges en halv times tid.
Tænd ovnen på 180 grader.
Hak chili, løg og hvidløg fint og kom det i en skål, så det er klar, når det skal bruges.
Hak tomaterne groft.
Steg baconen sprød.
Tilsæt chili, løg, hvidløg og spidskommen.
Svits 1 minut.
Tilsæt tomatpuré, tomater, bønner, bouillon, hvidvin, salt og laubær.
Hæld det hele over i et ovfast fad.
Bland vand, farin og sennep sammen og hæld det over bønneblandingen.
Læg sølvpapir på som låg og prik huller i dette med en gaffel.
Bages nederst ovnen i 2 timer.
Server med hakket persille.

Fars dags playlist: ROCKING DADDY. Lyt til sangene på Spotify

Spaghetti Bolognese


En “rigtig” bolognese er helt anderledes end pasta med kødsovs.
Man skal bruge meget lidt bolognese, fordi den er så koncentreret og intens, så den fylder heller ikke særlig meget i fryseren – God erstatning til grillmad en dag man er i tidsnød eller ikke lige er i humør til at lave mad og bringer lige så stor lykke, i hvert fald i vores familie. Vi laver altid til 12 mennesker, spiser for 3 og fryser resten ned i 3 portioner. Husk at tø den op i køleskabet i god tid.

Ingredienser til 12 pers.
150 g smør
150 g prosciutto eller parma
3 store finthakkede gulerod
3 finthakkede bladselleri
3 finthakkede løg
600 g hakket kalv og flæsk
½ flaske rødvin
3 oksebouillon-terninger rørt ud i 1 dl kogende vand
140 g koncentreret tomatpuré
Salt og peber
Spaghetti
Parmesan

Skær skinken ud i små stykker og skær grøntagerne i små tern.
Smelt smørret i en stor gryde og tilsæt skinke og grøntsager.
Svits det ca. 10 minutter.
Tilsæt hakket kød og rør rundt indtil det er godt brunet.
Kom rødvin, bouillon og tomatpuré i og rør rundt et par minutter.
Lad bolognesen simre i mindst 1½ time.
Hold øje med at bolognesen ikke bliver for tør. Tilsæt evt. mere bouillon.
Kog spaghettien efter anvisningen på pakken og riv parmesanen.
Bolognesen smages til med salt og peber.
Serveres med spaghetti og parmesan og evt. resten af rødvinen.

Kan nydes til disse Mob Hits sange. Lyt til dem på Spotify

Brunchpandekager med æble og sirupssmør


Denne og Skipper Skræk omeletten er min yndlingsmorgenmad i weekenden.

Ingredienser til 10-12 stk.
150 g mel
1 stor tsk bagepulver
75 g sukker
1 tsk stødt kanel
1 æg
1,5 dl mælk
1,5 æbler
evt. lidt blåbær
3 tsk smør
Ahornsirupsmør:
25 g smør
2 spsk sirup

Bland alle de tørre ingredienser: mel, bagepulver, sukker og kanel.
Tilsæt de våde: æg og mælk, og rør det godt sammen.
Skræl og riv æblerne og tilsæt også dem.
Varm en pande op og smelt 1 tsk smør herpå.
Tilsæt dejen med en stor ske – der kan være 4 på en stor pande.
Steges ved middelvarme til de er let stivnet og begynder at boble.
Vendes og bages færdige på den anden side – her går det hurtigere.
Drys evt. et par blåbær på hver pandekage.
Når de er gyldenbrune er de færdige.
Tilsæt endnu 1 tsk smør og forsæt processen med at bage pandekager, indtil der ikke er mere dej.
Til sidst tilsættes smørret og siruppen på den tomme pande, hvor det varmes op, imens det røres sammen.
Sirupssmørret serveres til de herlige pandekager.

Lyt til disse “Søndag morgen stemning” sange på Spotify