French martini


Min veninde Maria har fødselsdag i morgen, og det fejrer jeg her på bloggen ved at lægge denne fantastiske drink på, som jeg smagte første gang, da hun holdt sin fødselsdag sidste år. Den er både sart, sød og frisk.
OBS! Akaciehonningsiruppen skal være kølet ned, inden du laver drinken.

Ingredienser til 1 cocktail:
4 cl vodka
2 cl hindbærlikør (Chambord)
3 cl ananasjuice
2 cl citronsaft
1 cl akaciehonningsirup*
1 håndfuld isterninger
evt. et par hindbær til pynt

Alle ingredienserne (undtagen hindbærene) shakes grundigt.
Si/strain indholdet over i et martiniglas og pynt evt. med hindbær.

*Akaciehonningsirup:
50 g akaciehonning
25 g sukker
0,25 dl vand
et skvæt citron
Kom alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog.
Lad siruppen køle af.

Lyt evt. til disse Cocktail Party sange på Spotify, imens du nyder denne drink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *