Maafe


Vestafrikansk gryderet med peanutbutter

Ingredienser til 4 personer:
300 g brune ris
2 spsk jordnødde- eller olivenolie
2 tsk paprika
1 tsk gurkemeje
1 rød chili (gerne Scotch Bonnet)
1 løg
4 kyllingefileter
3 store tomater
2 spsk tomatpuré
1 spsk balsamicoeddike
1 stor sød- eller bagekartoffel
4 gulerødder
4 spsk peanutbutter
5 dl hønsebouillon
en håndfuld rosiner
salt og friskkværnet peber
frisk koriander

Start med at skolde og flå tomaterne.
Skær tomater, kartoflerne og gulerødderne ud i mindre stykker og løg og chili i små tern.
Varm olien op i en gryde og svits paprika og gurkemeje heri et lille minuts tid. Tilsæt derefter chili og løg.
Skær kyllingen ud i mundrette stykker og steg dem med til de er brunede.
Skru ned for varmen og tilsæt de tomaterne, tomatpuré, eddike, kartofler, gulerødder og bouillonen.
Rør godt rundt og lad det simre under låg, imens du laver de brune ris.
Ingen stress; det har godt af at stå i lang tid, bare du husker at røre i det engang imellem.
Lige før risene er færdige tilsætter du rosiner, peanutbutter og evt. lidt vand. Rør godt rundt, og sørg for at peanutbutteren bliver rørt helt ud.
Smag til med salt og peber og server retten sammen med de brune ris, en masse frisk koriander og en stærk chilisauce til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *