Vaniljekranse


Dette er den bedste opskrift på vaniljekranse, som jeg nogensinde er stødt på.

Ingredienser til mindst 100 stk.:
100 g mandler
500 g hvedemel
0,5 tsk hjortetaksalt
1 knivspids salt
400 g smør
1 vaniljestang
300 g sukker
1 æg

Start med at smutte mandlerne
Sigt mel, hjortetakssalt og salt ned i en stor skål.
Smuldr smørret heri med fingrene.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en skarp kniv.
Mos kornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad.
Bland den hjemmelavede vaniljesukker sammen med resten af sukkeret.
Gem den tomme vaniljestang.
Hak mandlerne fint evt. i en minihakker og tilsæt til blandingen.
Tilsæt ægget og ælt til det bliver en ensartet masse.
Stilles på køl i en halv times tid

Tænd for ovnen på 220 grader alm. ovn.
Tril dejen i “pølser” på 1 cm i diameter eller endnu bedre; kør dejen gennem en kødhakker med den store stjerneplade.
Skær dejen over hver 7. cm og form hver “pølse” til en krans.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem midt i ovnen i ca. 7-8 min, men hold øje med dem efter de har fået 5 min. De er færdige, når de er gyldne.
Afsvales på en rist før de lægges i en kagedåse sammen med den tomme vaniljestang.

Lyt evt. til 50 fantastiske julesangeSpotify imens du guffer småkagerne i dig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *