Min søster har fundet kærligheden i Frankrig. Heldigvis er den gengældt, og i en sådan grad at Kevin, som han hedder, er flyttet til Danmark. De havde en ret hård tilflytning med en del forhindringer, så jeg tænker de fortjener at blive forkælet lidt. På mandag når de kommer skal de have:
Velkomst: Sommergløgg og saltmandler
Forret: Majschowder
Hovedret: Grillede pølser med Mariams kartoffelsalat, salat med friske majskerner og hjemmelavede hvidløgsflutes
Dessert: S’mores
Ingredienser til salat med friske majskerner som tilbehør til 4:
2 majskolber
2 avocadoer
10 cherry tomater
10 mini mozzarellakugler
0,5 lime
frisk koriander
Fjern bladene og kog majskolberne i ca. 10 minutter.
Skrab kernerne fra kolben med en skarp kniv.
Halvér cherrytomaterne.
Skær avocadoen ud i tern – dette gøres nemmest ved af halvére den, fjerne stenen og skære ned i avocadoen, først på langs og så på tværs, imens den stadig er i skrællen.
Derefter løfter man avocadoen ud af skrællen med en ske.
Put avocadoternene i en skål og pres limesaft udover.
Bland avocadotern med majskerner, cherrytomater, mozzarellakugler og grofthakket koriander.
Tak for en vanvittig hyggelig aften og for vanvittig god mad! Sommergløgg! Kartoffelsalat, hvidløgsflutes, chowder og salat med friske majs! Som altid tryllede du i køkkenet! ❤️
Tusind tak, det var bare så hyggeligt 🙂