Min mors rejesalat


Jeg har altid elsket, når min mor lavede denne salat.
Nu elsker mine børn, når jeg laver den, og de spørger tit til den.
Den er så nem at lave og smager dejligt.

Ingredienser:
Lille pose rejer
3 tomater
0,5 agurk
Dressing:
1 dl fraiche
1 spsk mayonnaise
0,5 tsk sennep
1 fed presset hvidløg
salt og peber

Tø evt. rejerne op i køleskabet natten over.
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Lad den gerne stå på køl en halv times tid.
Afdryp rejerne.
Skær tomaterne i mindre stykker og agurken i kvarte skiver.
Bland rejer, tomater og agurk.
Serveres med dressingen.

Lyden af sommer


De sidste par dage har det regnet mere end solen har skinnet, så jeg tænkte jeg ville motivere solen til at kigge lidt mere forbi lille Danmark, særligt nu hvor vi har planlagt al vores sommerferie inden for landets grænser.

01. Beatles – Here Comes The Sun
02. Laid Back – Sunshine Reggae
03. Beach Boys – Good Vibrations
04. Lovin’ Spoonful – Summer In The City
05. DJ Jazzy Jeff & The Fresh Prince – Summertime
06. Thrills – Big Sur
07. Sade – Smooth Operator
08. Bob Marley – Sun Is Shining
09. Manu Chao – King Of The Bongo Bong
10. Madonna – Holiday
11. Wham! – Club Tropicana
12. Drifters – Under The Boardwalk
13. Beach Boys – Kokomo
14. Raske Penge & Klumben – Fridag
15. Kinks – Sunny Afternoon
16. Leo’s Sunshipp – Give Me The Sunshine
17. Isley Brothers – Summer Breeze
18. Sly & The Family Stone – Hot Fun In The Summer Time
19. Style Council – Long Hot Summer
20. Roy Ayers – Everybody Loves The Sunshine

Lyt til sange på Spotify

Cupcakes med jordbær


Disse flotte cupcakes smager dejlig og sommerligt.
Opskriften kommer fra Sæson.

Ingredienser til ca. 16 stk:
200 g jordbær
4 æg
225 g rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g marcipan
½ dl solsikke- eller vindruekerneolie
Frosting:
300 g flødeost naturel
225 g flormelis
300 g jordbær

Skyl og nip jordbærrene og skær dem i helt små stykker.
Pisk æg med rørsukker og vanilje til en skummende masse.
Bland hvedemel med bagepulver og rør i æggemassen sammen med groft reven marcipan, olie og jordbær.
Fordel dejen i 16 muffinsforme og bag kagerne ved 180 grader i ca. 20 min.
Mærk efter med en kødnål om kagerne er bagte. Hænger der dej ved, bages kagerne lidt længere tid.
Afkøl kagerne.

Rør flødeost med flormelis til en frosting uden klumper.
Kom frostingen i en sprøjtepose med stjernetylle og dekorer kagerne.
Skyl og nip jordbærrene og halver.
Pynt kagerne med de friske jordbær og et drys flormelis.

Denne “cover” opskrift passer godt sammen med disse coversange. Lyt til dem på Spotify

Mine yndlings coversange


Mange af disse sange kan sagtens konkurrere med originalerne…

Cat Power – (I Can’t Get No) Satisfaction (The Rolling Stones cover)
Aaron – Strange Fruit (Billie Holiday cover)
Jeff Buckley – Hallelujah (Leonard Cohen cover)
Gary Jules – Mad World (Tears For Fears cover)
Deftones – No Ordinary Love (Sade cover)
Tori Amos – 97′ Bonnie & Clyde (Eminem cover)
José González – Heartbeats (Knife cover)
Israel Kamakawiwo’ole – Somewhere Over The Rainbow (Judy Garland cover)
Gipsy Kings – Hotel California (Eagles cover)
Georgi Kay – Joga (Björk cover)
Yaël Naïm – Toxic (Britney Spears cover)
Soft Cell – Tainted Love (Gloria Jones cover)
Guns N Roses – Live And Let Die (Paul McCartney & Wings cover)
M. Ward – Let’s Dance (David Bowie cover)
Talking Heads – Take Me To The River (Al Green cover)
Led Zeppelin – Babe I’m Gonna Leave You (Joan Baez cover)
Ryan Adams – Wonderwall (Oasis cover)
Faith No More – Easy (The Commodores cover)
Feist – Inside and Out (Bee Gees cover)
Tricky – Lovecats (The Cure cover)
Sonic Youth – Superstar (The Carpenters cover)
Emily Wells – Juicy (Notorious B.I.G. cover)

Lyt til disse coversange på Spotify
Lyt til originalerne på Spotify

 

Chana Masala


Lækre krydrede kikærter som er et rigtig godt indisk tilbehør. Jeg har lavet den sammen med kylling tikka masala, palak paneer og chapaties. Selvom indisk mad er ret krydret mad, så er børnene vilde med det (eller det er mine i hvert fald).

Ingredienser:
2 spsk olie
2 løg
2 fed hvidløg
1 tsk fintrevet ingefær
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
½ tsk stødt chili
½ tsk gurkemeje
½ tsk amchoor (mangopulver)
1 spsk besan (kikærtemel) Kan til nød erstattes af alm. hvedemel
2 dl vand
2 friske tomater
100 g tørrede kikærter eller 1 dåse
1 tsk garam masala
salt og peber
Tilbehør:
indisk brød fx naan eller chapaties

Hvis du bruger tørrede kikærter, skal de lægges i blød i rigeligt vand mindst 10-12 timer (natten over).
Kassér vandet og skyl kikærterne godt. Kog dem møre i en gryde med masser af vand – det tager ca. 1,5 time.

Varm olien op i en gryde, imens du skræller løgene og skærer dem i tern.
Kom løgene i den varme olie og svits dem godt i ca. 5 minutter ved middel varme, så de bliver brune men ikke brændte.
Riv ingefæren og pres hvidløget og steg dem med et par minutter, imens du rører rundt.
Hak tomaterne mellemgroft.
Bland alle krydderierne og melet og put det i gryden.
Svits det ca. 1 minut, imens der røres hele tiden.
Tilsæt tomaterne og efter en kort tid også vandet.
Lad retten simre i 10 minutter.
Tilsæt kikærterne og lad den simre igen i 5 minutter.
Rør garam masala i og giv det 2 minutter mere.
Smages til med salt og peber.
Server retten med indisk brød og evt. andre indiske retter.

Remoulade, den grove og den hurtige

 
2 gode remouladevariationer til f.eks. hotdogs eller fiskefrikadeller.

Den grove:
2 spsk god mayonnaise
2 spsk cremefraiche
2 cornichoner
1 gulerod
1 spsk kapers
½ tsk karry
½ tsk gurkemeje
½ tsk grovkornet sennep
1 hårdkogt æg, hakket (hvis remouladen skal spises med det samme)
1 bundt purløg
salt og peber

Hak cornichonerne og gulerodden i bittesmå tern.
Bland dem med resten af ingredienserne og smag til med salt og peber.

Den meget hurtige:
3 spsk Piccalilly
3 spsk mayonnaise
salt og friskkværnet peber

Bland Piccalilly og mayonnaise og smag til med salt og peber.

Syltede agurker og syltede rødløg


Nemt og lækkert tilbehør til fx hotdogs eller pitabrød.

Ingredienser:
1 glas med tætsluttende låg
1 agurk eller 2 rødløg
Lage:
1 dl klar lagereddike
1 dl kogende vand
1 dl sukker
1 tsk groft salt
1 tsk hele sorte peberkorn

Vask agurken eller pil løgene.
Skæres i tynde skiver evt. med et mandolinjern.
Skold glasset og put agurkeskiverne eller rødløgene i glasset.
Bland alle ingredienserne til lagen i en kasserolle og bring det i kog.
Rør rundt til sukkeret er opløst, og hæld over agurkeskiverne eller rødløgene.
Skru låget godt på og stil på køl mindst ½ time, gerne et par timer.

Geil Rhabarber cocktail, jah

Skal siges med stærk tysk accent

Jeg har glædet mig til at komme denne sommercocktail på bloggen og nu efter nogle muntre forsøg og præsentationen af cocktailen i går til madklubben, er den endelig klar.
Madklubben har hjulpet mig med at navngive den (tak til Katja for sit tyske bidrag).

Ingredienser til 1 cocktail:
3 cl vodka
3 cl rabarberlikør
3 cl rabarbersirup
1 skvæt hvid chokoladesirup
2 store isterninger
2 spsk piskefløde

Alle ingredienser shakes og straines/sies over i et lille cocktailglas.
God sommer.

Lyt til disse “Cool sange til hot solskinsvejr” på Spotify 

Sirupper


Rabarbersirup smager af sommer og kan bruges til alt muligt, bl.a. drinks og på havregrød sammen med rabarberkompot og hakkede mandler eller på yoghurt med mysli.

Ingredienser til rabarbersirup:
250 g rabarber
2,5 dl sukker
2,5 dl vand
0,5 vaniljestang

Sådan laver du rabarbersirup:
Vask rabarberne og skær dem i skiver på ca. 1 cm.
Skrab vaniljekornene ud men en skarp kniv.
Kom rabarber, sukker, vand, vaniljekorn og vaniljestangen i en lille gryde og kog op. Lad det simre ca. 15 minutter.
Hæld rabarberkompotten over i en midlertidig skål og si den tilbage i gryden. Bring væsken i kog igen.
Hæld den varme rabarbersirup i skoldede flasker eller glas, put låg på og opbevar den på køl.


Ingredienser til hindbærsirup:
2 dl frosne hindbær
2 dl sukker
1 dl vand
1 vaniljestang

Sådan laver du hindbærbersirup:
Skrab vaniljekornene ud men en skarp kniv.
Kom hindbær, sukker, sukker, vaniljekorn og vaniljestangen i en lille gryde og kog op.
Lad det simre et par minutter eller til sukkeret er opløst og hindbærene helt udsmattede.
Si hindbærene fra og hæld den varme hindbærsirup i skoldede flasker eller glas, put låg på og opbevar den på køl.

S’mores


Vi har efterhånden fået en tradition i vores madklub om at vi mødes herhjemme til Sankt Hans.
Det kom sig af, at vi savnede at kunne være med til Sankt Hans, som jo desværre begynder lidt sent for en familie med mindre børn.
Nu har vi vores egen lille Sankt Hans, hvor alle medbringer deres eget kød og en ekstra ting, og så griller vi i “haven”.
Vi står for en velkomstdrink, sommergløgg, saftevand og dessert; skumfidusser i Mariekiks “S’mores”, som vi griller over et bålfad.
Ja, det er jo ikke decideret en opskrift, men her kommer den alligevel.

Ingredienser:
Tykke, rimeligt lange pinde
Skumfiduser/marshmellows
Mariekiks
Evt. pålægschokolade

Skaf en håndfuld tykke, rimeligt lange pinde.
Det er nemmest hvis du fx har nogle “grandpa forks” e.l., som du kan sætte fast på pindene og så sætte skumfiduserne fast herpå.
På vores kan der være 2 på hver “grandpa fork”.
Rist skumfiduserne over bål til de er ret bløde.
Læg evt. en skive pålægschokolade på 1 eller 2 Mariekiks, 1 skumfidus i midten af de 2 Mariekiks og voila, måske verdens nemmeste dessert er klar til at blive spist.

Lyt til disse “Lyden af sommer” sange på Spotify